| Retur til forside | Retur til anetræ |
Johann Peter Bitsch brød op fra Frankfurt am Main 17/3 1760 med moderen og stedfaderen Johann Michael Marquardt. De rejste sammen med Jung-familien Martin Beideck's kolonne, og ankom, efter Marquardts død i Altona, til Fredericia 1/5 1760 (se 2. generation). Moderen benævnes i indvandrerlisten fra 1/5 1760 som "Michel Maquardts enke, manden død i Altona” "Sønnen 27 år i mands sted Peder Pitz, fra Erpak" - (Erpach=Erbach), altså grevskabet Erbach i Odenwald. Luthersk. Han betegnes som ”en god bondekarl” med vogn, seng og husgeråd og lidt til bedste. Familien lå indkvarteret i Fredericia, indtil man kunne flytte til Alheden.

Johann Peter Bitsch blandt underskriverne på hyldestbrevet fra 17B0
Kong Frederik V, som på gennemrejse opholdt sig i Kolding, mødtes med kolonisterne i Gudsø Skov 5. juni 1760. Efter mødet underskrev 31 kolonister et brev til kongen, hvori de hyldede ham for hans godgørenhed, men hvor de også udtrykker skepsis vedrørende den tildelte jord, som de mente var for dårlig til at kunne brødføde en familie. Både Johann Peter Bifi (Bitsch) og svigerfaderen Johannes Jung ses blandt underskriverne. Brevet er dateret 20. juli 1760. Se illustrationen.
Johann Peter Bitsch fik tildelt plads i kolonien Grønhøj, og i en rejsepengefortegnelse af 27/9 1760 står han opført under nr. 6 i Grønhøj. ”Joh. Peder Petsk gift i Fridericia (trolovet)” Han har modtaget 1 spade og 10 får. ’’Luthersk, ung bondekarl” I den årlige indberetning 31/12 1760 står han opført under nr. 6 i Grønhøj. Gift, ingen børn. Det oplyses, at han ankom til kolonien 22/7 1760, han har modtaget 10 rigsdaler i rejsepenge, 1 plov og 10 får, og endvidere oplyses det, at han og hustru nu er kommet i hus.
I en udateret fortegnelse fra 1761 over møbler m. v. står Johann Peter Bitsch opført under samme nummer i Grønhøj. "Johan Peder Pitsk, ung god bonde, dygtig kone”. Det oplyses, at han havde 1 kakkelovn til en værdi af 10 rigsdaler, en god seng 12 rigsdaler, et bord 1 rdlr., en kiste 2 rdlr., en beslagen vogn 14 rdlr., en plov 7 rdlr., 1/4 kedel 5 rdlr., husgeråd 8 rdlr. "Haven i stand, 9 agre i stand”.
Ved den årlige indberetning 19/12 1761 står han nu opført under nr. 26 i Grønhøj. Gift, 1 søn på ½ år. "En ung god bonde”, og i den årlige indberetning 29/12 1762 bor han i samme gård. Gift, 1 søn 1½ år gammel. Han får følgende bedømmelse: "Mådelig god”. Det ville sprænge bogens rammer at referere indholdet af disse årlige indberetninger, hvorfor der er valgt kun at give koloniledelsens karakteristikker af Johann Peter Bitsch.
Ved den store reduktion af kolonister i sensommeren 1763 overtog han i samme sensommer den bortrejste kolonist Johann Jacob Bitsch's (broderen) gård og besætning i Grønhøj foruden at han havde sin egen fulde besætning. Johann Jacob Bitsch’s besætning bestod af 2 sorthjelmede stude, 1 rød ko, 1 beslagen vogn, 1 plov, 1 harve, 1 åg, 1 hakke, 1 greb, 1 møghakke, 1 kakkelovn af jernplader, havde ingen får.
Og 21/9 samme år fik han udstedt endeligt tysk fæstebrev på kolonigård nr. 19 (nuværende matr. nr. 8) i Grønhøj. Fæstebrevet indeholder bl. a. en beskrivelse af gårdens bygninger, besætning og redskaber. Desuden den lovede frihed for skatter, militærtjeneste, indkvarteringer og hoveriarbejde i 20 år. Fæsteren vil få udbetalt dagpenge indtil videre. Til slut mindes der om at såfremt han ikke passer gården med "største flid”, kan fæstebrevet fortabes.
I den årlige indberetning 31/12 1764 står Johann Peter Bitsch opført under nr. 19 i Grønhøj, og det oplyses, at han er 31 år gammel, fra Erbach og luthersk. Hustruen Eva, 21 år gammel og ligeledes luthersk. I huset er der 2 børn, nemlig 1 søn Johannes 3½ år og 1 datter Anna Barbara 1½ år gi. "Manden er en skikkelig, stille og ædruelig mand, samt god og flittig agerdyrker”.
Efter den sidste reduktion af kolonister i 1765, overtog han den bortrejste kolonist Andreas Biedermann's gård i Grønhøj, og drev den som en ledig gård. I de forskellige årlige indberetninger står Johann Peter Bitsch ofte opført under forskellige numre, der dog ikke skal forstås som gårdens nummer, og således findes også de øvrige kolonister anført. Disse numre kan virke forvirrende, og mange har haft en tendens til at tro, at kolonisterne flyttede meget rundt og byttede gårde. Dette er imidlertid ikke tilfældet Vald. Andersens gårdhistorie med fæsteforandringer i 1700-tallet passer således ikke helt.
Den 3/1 1766 underskriver samtlige Grønhøjs kolonister en tysk attest på, at de var tilfredse med deres skoleholder, Briicher, i Grønhøj, hvilket kan tyde på, at der fra administrationens side har været utilfredshed med ham, men dette er ikke dokumenteret Johann Peter Bitsch underskrev sig "Petter Biths”.
Allerede få år efter at kolonisterne selv havde fået gennemført, at de efter tysk skik kunne bo sammen i kun 2 store landsbyer med 30 gårde i hver, nemlig Havredal og Grønhøj, opdagede de, at dette var galt. Kolonistyrelsen var allerede i forvejen klar over dette, men der skete ikke noget i sagen for alvor førend i årene 1778-1781. Men allerede i et andragende dateret Grønhøj 16/12 1771 ses det, at kolonisterne samme sted ønskede at udflytte 8 gårde til 2 steder, der var mere bekvem og frugtbar end dér, hvor de lå nu. Erklæringen angives af forvalter Hans Kiersgaard at være forfattet af byens 2 forstandere, Johann Peter Bitsch og Johannes Jung, i samtlige beboeres navne. Den var underskrevet af dem begge (’Johann Peter Bifi”). Men der kom som nævnt til at gå nogle år endnu, førend der skete noget m. h. t. udflytninger fra Grønhøj.
1 1775 overtog han svigerfaderen, Johannes Jung s dobbeltgård samme sted som han flyttede ind i. Han drev således på dette tidspunkt 4 gårde i Grønhøj! 1 1783 afstod han den ene af sine ledige gårde nr. 10 i Grønhøj til sin ældste søn Johannes Bitsch. ’’Peter Pisch afstået sin ledige gård nr. 10 sammesteds (Halds Amt, GI. Friderichshøj) til sin søn Johannes Pisch, som har den alder og duelighed at kunne forestå samme, da faderen selv har skaffet ham besætningen”.
Den 9/6 1787 blev der foretaget en syns- og taksationsfbrretning over kolonierne hørende under det daværende Halds amt i Fjends herred. I kolonien Gammel Frederiks- høj (Grønhøj) har Johann Peter Bitsch - hér kaldet for Peder Pidsk - gårdene nr. 1 og 2. der blev beskrevet således: a. Stuehuset (våningshuset) 11 fag, blev efterset og fandtes brøstfældig af 8 stolper, 8 løsholter, 12 stk. fyldtømmer og 12 alen lede(?). På vestre side behøves 7 fag tække at omlægges til gavlen i den søndre ende som er brøstfældig 2 tylter fjæl. b. Ladehuset blev ligeledes efterset, består af 16 fag, samme er brøstfældig på 4 stolper, 4 løsholter og på tækket 8 fag. c. Et stuehus alene brøstfældig på stolper, 2 løsholter og 4 stk. fyldtømmer. Endnu blev gården nr. 3. også fæstet af Johann Peter Bitsch (”Peder Bidsk”), beskrevet således: a. Stuehuset på søndre ende af tømmer og tække noget brøstfældig. b. Ladehuset 8 fag var brøstfældig på 4 stolper og 6 løsholter på søndre ende, og anses på den vestre side af tækket at vel omlægges 4 fag. Besætning: 6 stude á 26 rigsdaler, en stud ungnød 2 år 10 rigsdaler, 2 køer á stykket 14 rigsdaler, 2 kvier 3 år, pr. stk. 12 rigsdaler, 1 dito 2 år 9 rigsdaler, 14 gamle får pr. stk. 1 rigsdaler, 9 lam á 3 mark. Halvanden beslagen vogn, 2 trævogne, 2 plove, 1 jemharve og 1 træharve. Udsæden: 9 tønder rug, 5 skæpper byg, 2 tønder 2 skæpper boghvede samt 5 tønder kartofler.
I 1788 overdrog han den ene af sine gårde til sønnen Johann Philipp Bitsch. Ved den årlige indberetning december 1792 drev han stadigvæk gårdene nr. 1 og 2 i Grønhøj. Hustruen, Eva Jung, lever endnu, og i huset er der nu kun 6 sønner.
Han overlod før 1800 (måske 1797) sin egen gård til sønnen Thomas Bitsch, og gik på aftægt hos denne. Måske er Eva Jung død omkring 1797? Dette kan dog ikke bevises eftersom der ikke eksisterer noget skifte efter hende.
I 1809 døde Johann Peter Bitsch som aftægtsmand hos sønnen Thomas Bitsch, og samme år er der åbenbart blevet afholdt skifte efter ham, eftersom Rentekammerets reviderede regnskaber for dette år nævner, at der efter ’’afdøde kolonist Peter Bitsch i Frederikshøj er betalt 7 1/4 skilling i afgift ved skiftet af dødsboets samlede arvemasse på 20 rigsdaler og 14 skilling”.