Retur til forside Retur til anetræ

Christen Nielsen Skou 1776 - 1831, #44. Under udarbejdelse

 

Kirkebøger

Født i Nøvling sogn 1776 (AO 1766-1815 opsl. 20):

Døbt:
Den 29de Sept. havde Niels Chr Jensen Skov og Hustrue Else
ChristensDr
en Søn til Daaben kaldet Christen; Hannem bar
Abelone Jens Dotter fra Grimstrup Mølle; Fadderne Vare Mads
Jensen, Jens Christensen og Niels Jensen Holflod samt Dorthe
Skivilds og Birthe Bends Dotter
.
(Kilden til transskriptionen er fra Hammerum herred, pdf-fil, side 23 af 76).

Forlovelsesattest 24. januar 1809: Ungkarl Christian Schou fra Nøvlingskov i Nøvling sogn og enke Anna Maria Madsdatter, #45, i Birk. Forlovere: Mads Haue (Hauge) i Lillegaard og Jens Møller i Gell. kirkeboel. (Kilde: Hammerum herred). - Bemærk den ret sene alder for forlovelse/ægteskab.

Børn:
Peder Christensen Skov #22,
døbt 29 Oktober 1809 i Gjellerup, d. 1860 sammesteds, 66 år.
Else Kirstine, døbt 3 Juni 1811
Ane, døbt 11 Oktober 1812 i Gjellerup, død 30 Maj 1825, 13 år.
Niels Christian, døbt 1 April 1815 i Gjellerup, død 30 Juli 1815, 0 år.
Mette Kirstine, døbt 23 Oktober 1816

Død i Busk, Gjellerup sogn, den 16/5 1831, begravet Gjellerup 23/5 "Huusmand i Busk, 57 år". KB kommer med yderligere værdifulde oplysninger mht. navn og oprindelse: "Christen Nielsen Skou, født i Nyboe, Nøvling sogn", (AO 1831-40, opsl. 103, pos. 6).

Skifteprotokoller:

Anmeldelse af dødsfald for Christen Nielsen Skou (AO Skifteprotokol 1828-32 opslag 318)

Hammerum Herredsfoged

Aar 1831 den 30te Maij anmærkede Skifteforvalteren at til Kontoiret var fremkommet Anmeldelse fra Aftægtsmand Peder Madsen af Busk i Giellerup Sogn om at Huusmand Christen Nielsen Skou ibidem den 16de i denne Maaned ved Døden er afgaaet og efterladende sig følgende med hans efterlevende Enke Ane Marie Madsdatter sammenavlede Børn,nemlig 1 en Søn Peder 20 Aar gl. tjenende i Lysgaard i Wildborg Sogn, 2 en Datter Else Kierstine 18 Aar gl. og 3 en Do. Mette Kierstine 16 Aar gl. begge ugifte, og at Enken Foruden have en Datter af et foregaaende Ægteskab. - Anmeldelsen blev fremlagt. -
(Underskrift)

(Transskription ved Alice Sachse, jan 2017).

Bem. til anmeldelsen: Christen dør altså som husmand, der er 3 fælles overlevende børn, hvoraf Peder tjener i Lysgaard, Vildbjerg sogn, og der er også en datter fra Ane Maries første ægteskab.

Hammerum Herredsfoged
Skifteprotokol 1828-32 opslag 337-338

Overensstemmende med Herredets mindre Skifteprotocol No. 2 indføres her følgende Forretning.
Aar 1831 den 17de Maij indfandt sig efter Herredsfoged Hr. Landts Ordre i Busk i Giellerup Sogn for at registrere og vurdere efter afdøde Huusmand Christen Nielsen Skou hans Efterladenskaber og lyder som følger. Saaledes af Sognefoged Jens Lund Christensen og Jens Hornshøij

Vurdere(t)

Venstre spalte Rbd Mark Sk. Sølv
1 fyr Bord med Fod og Skuffe 3
1 Skammel 12
2 Træe Stoole 1 8
1 Rok, 1 pr Kar(t)er 2
4 Fur Blokker (skabeloner til strømper) 1
1 ? viser (muligvis et ur) 3
1 Peberqværn 8
2 røde Tallerkener 4
1 Do. Krus 2
1 Rage Kniv og Fuuteral 12
2 Bøger af forskjellige 12
2 Salm(e)bøger 2
1 fyr ?skab 4
Den Afdødes Klæder
1 Skind Trøje og 2 pr Buxer 1
1 Stribet Væst 1 8
1 blaae Trøje 2 8
1 graae Kjole 4 8
1 Hat, 1 blaa Klæde 2
1 Lue, 1 pr Træeskou 1
1 Trense (hovedtøj) 1
1 Saltskriin 12
1 Træfoed, 1 Ildklemme 1 8
1 Jernrist, 1 Puster 1 4
1 Strippe, 1 Øse 1
1 Hal(v) Kniv 12
1 blik Tragt 2
1 messing Lysestage 2
6 sorte S? 4
2 ditto Gryder 2
2 røde Fade 8
2 sorte Pander 2
1 ? Futeral 4
1 Jern Kakelovn med Do Been 10
1 Speil 12
1 Lervægt (til spinding) 1
højre spalte
1 rødstribet olmerdugsdyne 3 3
2 Puder 4
1 Bredsel (underlag i sengen) 1
1 blaaestribet olmerdugsdyne 1
1 Hølsklæde (til at hylle sig i) 2
1 lang Pude 2
1 Bredsel 1 8
1 drøvt Trug (lille sigte) 8
1 Kjedel Krog 4
1 Pleil 4
1 Jerngreb 1
1 Taor skoul (tørveskovl) 4
1 Spade 12
1 Ballie med 3 Jernbaand 1
1 Ølfjerding 2 8
1 Degne Kar (til æltning af dej) 3
1 Halm Solde 1 12
1 sortbroget Kou 8
2 Faar og 1 Lam 2 3
1 Hakels Rive 2 8
1 Kjærne 1 8
1 Løb og 1 Fjerding 12
1 Loftstige 8
1 Hammer 1 Hugtang 1 8
1 Muurhammer og Do Skee 1
Steden af Hartkorn 3 Fdk 5 Alb med Kong(e), Kirke,
Korn og Qvæg Tiender
150    
I alt simpel sammentælling 175 51 267
51 mark á 16 skilling + 267 = 175 0 1083
Skilling til Daler 1083/96 11 0 27
Skilling til Mark   1 11
I alt omregnet 186 1 11

 

                                                                 Summa        188               ?
Mere foregav Enken eij at erindre til Indtægt hvorefter dets Registrering blev til Endebragt.
Datum Busk i Giellerup Sogn

Jens Lund Christensen.                                            I Hornshøij

Transskription ved Alice Sachse og Leif Sepstrup. Stor tak til begge.

Ved omregning af Mark og Skilling sølv er benyttet: 1813-1873
1 rigsbankdaler (Rbd,) = 6 rigsbankmark (Rbm) = 96 rigsbankskilling (Rbs.)
1 rigsbankmark (Rbm. = 16 rigsbankskilling (Rbs.)

Der er således en afvigelse mellem denne opgørelse på godt 186 Rbd og skifterettens på 188 Rbd, hvilket kan skyldes allehånde fejl og misforståelser undervejs, herunden reglen for omregning.

hartkorn, 1662-1903 det officielle grundlag for jordvurdering i Danmark og dermed for de derpå hvilende skatter:
Opdelt i 1 td hartkorn = 8 skæpper á 4 fdk á 3 alb, dvs. 1 td hartkorn = 32 fdk = 96 alb.

3 Fdk 5 alb svarer altså til 3*4+5 = 17 alb, dvs. 17/96 = 0,18 td hartkort eller mindre end en femtedel td hartkorn.

Folketællinger:

Forældrenes persondata afslører (børnefødslerne), at faderen må være flyttet fra Nøvling sogn til Abildtrup i Vorgod sogn mellem 1781 og 1784, og at Christen også bor der med sin nye kone, Kirsten Svendsdatter så sent som i 1793. Hvor var han så under FT 1787? - Det underlige er, at han ikke er på listen af 1787, jf. denne under Niels Christian Jensen Skov, i modsætning til broderen Jens og Kirsten Svendsdatter.

Otte år senere afslører lægdsrullen (1795 C hovedrulle, lægd 48 Vorgod opsl. 223, hvor han er 19 år) det umiddelbart overraskende, at han befinder sig i København. Dette hænger utvivlsomt sammen med hans farbror, "Farver og Borger Niels Jensen Schow i Kjøbenhafn", der dukker op i skiftet efter Else Christensdatter som Christen Skovs økonomiske bagmand; det kan derfor tænkes, at Christen også har befundet sig der under 1787-tællingen som plejebarn?

Der er pt. store huller i Christens livsløb: Han er født i Nøvling i 1776, hans mor dør i 1781. Faderen gifter sig igen i 1782 med Kirsten Svendsdatter i Vorgod kirke, og børnene med hende fødes alle i Abildtrup, Vorgod sogn. I FT-1787 mangler han i familien i Vorgod. I 1795 er han iflg. lægsrullen i København, i marts 1809 bliver han gift med Ane Marie Madsdatter i Gjellerup kirke, og i dette sogn opholder han sig givetvis resten af livet, idet deres børn fødes og han selv dør her i 1831. - Men hvor var han i perioderne 1776-95 og 1795-1809? Havde han en gård, et hus eller boede han til leje? Hvad skete der under landbruget krise og statsbankerotten i 1813?

Tese om Skov-navnet: Skov/Schov navnet kan stamme fra Nøvling-Skov - Der er påfaldende mange i Nøvling, som hedder Skov. Christen betegnes i forlovelsesattesten af 1809 som "fra Nøvlingskov i Nøvling sogn". Ved hans død i Busk, Gjellerup sogn i 1831 hedder det dog i KB, at han er født i "Nyboe, Nøvling sogn".

Kilde og anerkendelse, E. Kildal: Norup-slægtens hjemmeside med opslag på Christen Nielsen Skov.