Gylling kirkebog, 1721-1778, fra og med opslag 135.

Indtil for små to hundrede år siden var kirkebøger ikke skemalagte. Det gav præsterne stor frihed til at sætte deres personlige præg på dem - på godt og ondt.

Takket være en stor indsats af Alice Sache kan jeg løfte sløret for en for længst glemt regelsat praksis for "publicé absolverede", således som den blev udøvet i Gylling sogn, dvs. offentlig skrifte i kirken med efterfølgende tilgivelse og indføring i kirkebogen - til evig tid. Denne praksis blev afskaffet ved lov i 1767, men kirkebogen har alligevel et enkelt skriftemål med fra 1773... Alice har med omhu fastholdt navnene på de involverede syndere, fordi de måske kunne dukke op igen - som aner...

1726-58 hed sognepræsten i Gylling Dines Ovesen Guldberg, der ved sin død omtaltes som ”en velårvågen sjælesørger”. Han var i øvrigt morbror til Ove Høegh-Guldberg, jf. linket i afsnittet "Guldberg".

Han har undertiden følt sig gået for nær i sit embede, jf. eksempelvis følgende indførsel i Gylling Sogn Anno 1784. (AO Kirkebog 1778-1801 opsl. 11):

Dend 21 Søndag p Trinit begraven en Arm Betlerske, hvis navn og egentlige Opholdssted eij viedes; Hun blev af Blegind Byes ubarmhiertige Indvaanere efter Amptmandens Fuldmægtiges Seign. Lauridsens utidige og overdrevne Ordre ført til Gylling Bye, da hun var dødssyg, og døede hun dagen eftter hun var kommen her.

En anden sjov ting er hans lejlighedsvise bemærkninger, som jeg har fremhævet med rødt.

Hvorledes det så ud med sæderne i Gylling Sogn i midten af 1700-tallet, kan man få et vist indtryk af ved at læse de offentlige skriftemål i samme kirkebog. Offentlige skriftemål udløstes, når en/to af menigheden havde forsyndet sig (og blev opdaget!) mod kirkens bud.

Langt de fleste overtrædelser gjaldt - rigtig gættet - det 6. bud: Du må ikke begå hor. Denne overtrædelse blev imidlertid opdelt i flere kategorier: Lejermål (når begge parter var ugifte), hor (når den ene af parterne var gift) og dobbelt hor (når begge parter var gift - men ikke med hinanden...). Næsthyppigst optræder det 5. bud, som uden her uden for al tvivl her er taget i brug, når man er "kommet til" at ligge barnet ihjel. Endelig forekommer der overtrædelser af 4. og 7. bud.

Det er lykkedes at finde en artikel fra Aarhus Universitet med overskriften "Seksuallovgivning før 1849", som ganske vist kun omhandler overtrædelser af det 6. bud, men det er jo i nærværende sammenhæng også ganske rimeligt.

De 10 bud. For det usandsynlige tilfældes skyld, at læseren ikke kan de ti bud udenad, bringes de her som en servicemeddelelse:

1. Du må ikke have andre guder end mig
2. Du må ikke misbruge Herren din Guds navn
3. Du skal holde hviledagen hellig (og gå til alters)
4. Du skal ære din far og din mor
5. Du må ikke slå ihjel
6. Du må ikke bryde ægteskabet (Du må ikke bedrive hor)
7. Du må ikke stjæle
8. Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste
9. Du må ikke begære din næstes hus
10. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til

Nedenfor følger Alice's transskriberinger af offentlige skriftemål fra Gylling kirkebog.

1723  
Rasmus Sørens steddatter Margrethe, Gylling, 6. bud
(bf. Laurids Nielsen, Norby, Samsø)

Johanne Andersdatter, Gylling, 6. bud
(bf. Michel Rodsted Soldatt ved Capitain Mølleers Compagnie)

1724
Michel Rodsted Soldatt, 6. bud

Malene Pedersdatter, Brigsted, 6. bud
Tjente hos Christen Christensen og der blev besovet i Leerdrup
(bf. Hans Mortensen Soldat)
Hans Mortensen Soldat (lejermål)

1726  Rasmus L.s datter Dorethe, 6. bud
(bf. Æctmand Rasmus Jensen, Gylling)
Rasmus Jensen, Gylling, lejermål

1727 
? Ibsdatter ? , lejermål
(Simon Andersen)

Poul Sørensens tjenestekvinde Maren Nielsdatter, Leerdrup, lejermål
(Hans Sørensen Smed, Leerdrup)
Hans Sørensen Smed, Leerdrup, 6. bud

1728 
Else Sørensdatter
, 6. bud
(Anders Pedersen, Gylling)
Anders Pedersen, Gylling

Christen Jensens datter, Søeby, Barbara Christensdatter, 6. bud
(Peder Pedersen T., Gylling)
Peder Pedersen T., Gylling

1729  
Søren Pedersen Foget?, som var kommen fra Viborg, publ. abs. for sin 
Forseelse mod det 3die Bud, da han ofver 2 Aar hafde ?holdt sig fra Alt. Sacremente

Søren Rafn Soldat, lejermål i Bierreager Sogn
som hr. Birch? havde notificeret mig.

Margretha Christensdatter, Søeby, 6. bud
(bf. Lauritz Jensen på Mollerupgaard i Hasle Sogn ved Aarhus, hvor hun og
hand tiente til Hobbe) Præsten i Hasle Velærv. Hr. Thomas Barfoed hafver jeg
efter Lofven ved 2den Jan. udskikket til mig derom skriftlig gifvet Notice.

Søren Pedersen cogn. Foget publ. abs. for sine her i Meenigheden adskillige begangne Forargelser, særdeles mod det Andet Bud, idet hand med en Segne Bog blef greben, som han vilde bruge Konster eftter, og derhos mod det 5. Bud saavit at hand sprang i en Brønd i den T?, at omkomme sig self, foruden det at hand lefvede i Fraadserie og Drukkenskab, og hverken bar Omsorg for Hustrue eller hans 4re Børn, endskiønt hand som var Snedkier, daglig fortiente Penge. -

1731  
Maren Berthelsdatter
, sl. Jacob Justs? Hustrue, 4. bud idet hun, skiønt eftter
sat til Rette, ilde hafvede tilredt sin Moder med Hug og Slag, som skeede i Drukkenskab.      

Margretha Erenstdatter, Gylling (Rasmus Sørensens steddatter) 6. bud
(bf. Peder Jensen Soldat, Gylling)

Siden Søren Pedersen, cogn. Foget nu 2de Gange har udstaaet Kierkens Disciplin for sit forargelig Forh.? og Lief?, og hand nu siden seeniste Skriftemaal har slaaet Haanden af sin Hustrue og Børn, og intet ved det hand daglig fortiener sørger for Kone og Børns Ophold saa siden hand nu tit ofte baade af Præst og Medhiælperne er advaret om sit uskickelig Lefvnet, og hand nu i denne Post lofver Mig Bedring, hvilket jeg icke vilde eller kunde troe uden han stillet mig Forlovere for sig. Saa haver hand i dag fremstillet Mig til Forlovere Mons Rasmussen Smed, og Christen L, begge af Gylling efter dend Forpligt, Hand dem givedt hafver, lofvende …… hand, Søren Pedersen, folk i saa Maade eftter Lov og Ritual var undergifven, og forvissede Mig, at han hereftter skulle sørge, saaledes ham mueligt, for Hustrue og Børn, og ellers lefve Christeligt med dem, og uden Forargelse i Meenigheden.
Gylling Præstegrd.
24 Maj 1731             MRS (Mons Rasmussen)        Christen Lausten
Søren Pedersen
Snedker

Dom. 1 post Trinit. publ. abs. Staphen Sørensen for hans Forseelse mod det 3die og 6te Bud idet han Dagen forud loed sig ved hans Hustrue tagen til Alter, forsømte Kircken og derhos hafde drucket sig fuld, og i saadan sin druckenskab ilde medhandlet hans Hustrue, som begge samme Søndag kom i mit Huus, og da Hustruen ilde tilreedt beklaget sin Mands uchristelige Forhold imod hende.

Peder Jensen Soldat, Gylling, lejermål
(Margaretha Erenstdatter)

1732  
Maren Berthelsdatter
, Jacob Ibsens Hustrue, 2den gang mod 4. bud, da hun
blef ved at fremtuure i hendes uchristelige og forargelige Forhold mod sin egen kiødel. Moder.

1733 
Niels Sørensen af Søebye for sit Forargelig Væsen og usømmelig Omgang
mod Niels Jensens Hustrue, hvilket hand self for Provsten og mig bekiendte,
og derpaa begiærede offentl. at afløses, som og skede.

Anna Kristina vilde Ingen Bekiendelse giøre, og derfor heller intet siden ingen Kiendsgierninger fandtes, og Manden N. Jensen i høieste Grad erklærede sin Hustrue, var at tvinge til ofentl. Afløsning, men blef, eftter at hun nogen Tiid var holdt fra Sacramentet, af Provst Mag. Povl Povlsen i Saxild og Hr. Peder Mouritzen i Hundslund i mine Medhiælperes Overværelse forelagt, herefter at vogte sig, at hun icke skulle gifve nogen Andledning til slig ondt Rygte som hun hidindtil har været i for ham og Andre og hvis der hørtes hereftter andet til hende, skulle der handles mod hende eftter Lofven.

1735  
Karen Knudsdatter
, Gylling, 6. bud
(bf. Niels Olufsen en S? Mand fra K.hafn) *
sed purum putum mendacium -
hvilket Google oversætter til: men rene løgne

1736  
Siden i Barns Nød hafver fornte Qvinde Karen Knudsdatter udlagt for Præsten og hosværende at Just Pedersen i Gylling var hendes rætte Barnefader og hafver hand Festo Jurise Maria a. c. udstaaet Kirckens Disciplin og offentlig afbedet sin Forargelse mod det 6te Bud, saasom qvinden døde og han intet kunde sige sig frie for legemlig Omgængelse med hende.

1737  
Cidtzel Nielsdatter
, 6. bud
(bf Søren Nielsen)

Søren Nielsen
……………………Rasmusdatter begge af Gylling, 6. bud

Maren Christensdatter, Gylling, 6. bud
(bf Fog Jensen Ladefoged paa Aalkiær)
Fog Jensen publ. abs. her i Gylling Meenighed

1738  
Publ. abs. en Svendsk fange ved Nafn Oluf Svendsk som begiærede at komme til afløsning og Sacram. hvorfra han hafde entholdt sig, af aarsag ingen vilde tage ham til Guds Bord, fordi hans Pas var blefven ham frastiaalen. Hr. Jesper Hvidtfeld i Saxild gaf ham attest, at hand da i KirckeBogen stood indtægnet til Alt. Sa. Deelagtighed 1736 Dom. Rem. og siden hafde hand intet Deelagtiggiordt deri - Hvor om jeg ham min Attest meddelte.

Karen Sørensdatter, Gylling, 6. bud
(bf. Søren Mortensen, Leerdrup

1739  Søren Mortensen, Leerdrup, lejermål
(de tjente i Præstegården)

Anna Rasmusdatter Buch, kommen fra Bierge Herred til sin Søster her i
Gylling, som af en Land Soldat Anders Mortensen, da tienende her i Byen, var blefven besvangret.

1742  
Inger Rasmusdatter Buch
og Rasmus Pedersen Storm fra Gosmer, 6. bud

1743  
Johanne Lam
? Rosted, som af en Land Soldat fra Gosmer Sogn ved Nafn
Hans Nielsen, tjenende i Gylling, var blefven besvangret.
Som Land Soldat var frie for pub. abs. første gang efter Forordningen

?     
Jens Henningsen
fra Aaekiær og Anna Mickelsdatter af Gylling, 6. bud

Niels Rasmussen og Anna Jensdatter Pallæsen, Gylling, 6. bud

1746  
Hans Povlsen
og Hustrue af Gylling for deres paa 7de aar mangfoldig begangne Forargelse, imod det ? Bud, deels med uforligelighed i deres Ægteskab, dels med Druckenskab, særdels paa Qvindens Side, hvorofver Manden tiit har handlet uchristelig og barbarisk mod hiende, Og skiønt Ingen af dem har manglet Præstens eller hans Medhiælperes eftter igientagne trohiertige Formaninger, eijheller Øfrighedens Straf, saavit de nogle gange er blefne anholdte i et Arrest Kammer paa Aakær og af dend Høigunstige Frue Patronesses egen Mund har faaet deres grofve Forargelse gudelig og grundig afstraffet, icke desmindre har de dog alle deres dend Verdslig og Geistlig Øfrighed gifne og giorde Løfter og forpligter uagtet, fremturet i deres skammelig Væsen. Provst Steenstrup i Torrild var indkaldet af Hr. Oberstinden paa Aaekær at møde i Mandens Huus her i Gylling som og Skeede d.30 Junij 1744. Og giorde da Præsten i Provstens, Ridefogedens, Medhiælpernes og mange Naboers Ofverværelse adskillige Spørgsmaal til Manden og Konen i hvis Besvaring, de tilstoed

1. deres i Lang Tid og mange Maader Begangne Forargelser, saaat hand endog en Løfverdag, da hand var kommen fra Skrifte, for en ringe Ting handlet ilde mod Konen.

2. at Præsten og hans Medhiælper tit og oftte baade hemmelig og aabenbar, nu i deres eget, nu i Præstens Huus, hafde straffet deres forargelig Væsen og formanet dem til et Qristeligere Lefnet. Hvilken Tilstaaelse, tillige med hans da gifne Forsikring om Bedring, blef skriftlig forfattet, og af Præsten, Medhiælperne og andre Naboer underskrefven og stadfæstet. Mens da Præsten paa disse Menneskers fremturenhed lod en Reqvisition til Provsten indløbe dateret Gylling d. 9 Febr. 1746 svarte han under 14 Febr. c. a. 1. at han erindrer sig vel, hand var eftter Begiæring indkaldet til Gylling, icke for at sætte nogen Ræt, eller fælde Dom ofver benævnte Mand og Qvinde, siden Klagemaalet icke ved Stæfning, Vidners Førelse etc. var blefven pr?, men for at forhøre de Anklagede, og, om mueligt, formaae dem til Forandring og Forbedring. Med hvilcke Ord dend gode Mand blotter sig selv, at hafve trænget sig ind i mit Embeds Forrætninger, thi jeg har aldrig indkaldet ham paa dend Maade, og i Forhøret, der ligger hos mig skriftlig Forfattet, stoede icke blot og alene til dend Ende. Tilmed behøfvedes her ingen Stæfning eller Vidners Førelse, naar Mand har Deres reene Tilstaaelse. Og at jeg icke vidste, men det saa kaldede Forhør efter saa lang Tiid kunde validere, men nok at hvis Klagemaalet hafde af dend tilkom Sagen ??? været giordt anhængig ved Lofmaale, saa kunde hverken de Anklagedes Forpligter, eller nogen Caution for dem, dog fremture i deres Ondskab, nogen sinde imodtages. Men Hans Sørensen og Jacob Mogensen af Gylling, blef indkaldt til Aaekiær og kom tilbage med deres Caution for Hans Povelsen, som hafde siddet der et par Dage i Arrest, for hans ugudelige Forhold mod Konen. Dom. 4 Advent 1745 og blef hand da mod denne Caution, og 4re Mks Betaling til Fattige sadt paa frie Fod, den 30 December 1745.

3. At de paaklagede, saafremt der ellers findes Nogen Omvendelse fra og Afskye for, længere at være deelagtig i Diæflens Bord etc. og kand udeluckes fra Deelagtighed i Herrens Bord, men eij anderledes dertil antages end offentlig afbigt og afløsning. Hvilket og eftter at de siden Juul holdte sig ordentlig og fredsommelig, Ifølge Provstens Erklæring blev fuldkommet, endskiønt Ordet gaar i Byen, at de om Mandagen og Tiirsdagen dereftter begyndte deres forrige Lefve-Maade. Gud i Naade omvende, disse arme forstockede Syndere!

1747  
Kirsten Sørensdatter
i Gravene i Gylling, 6. bud
(bf Land Soldat Christen Pedersen, Gravene.

Kirsten 5. bud havde ligget sit Barn ihiel og gav 2 Mrk til de Fattige.

1748 
Jørgen Mortensens
datter Anna Margrethe, 6. bud
(bf. Landsoldat Peder Heningsen, som første gang er frie for pub. abs.)

Niels Rasmussen og Kirsten Mortensdatter, Gylling, 6. bud

1749  
Jørgen Rasmussen
og Anna Jensdatter af Leerdrup, 6. bud

1751  
Oluf Andersen
og Kirsten Clausdatter, 6. bud

Jørgen Lauritzen Soldat og Inger Nielsdatter af Leerdrup, 6. bud

1752  
Anna Thomasdatter, Gylling, 6. bud
(bf. Hans Pedersen Soldat, Gylling)     

Peder Sørensen og Hustrue, Meldballen, Gylling, 5. bud Jens Buch, Ørting og Anna Pedersdatter, Gylling, 6. bud

1754  
Rasmus Simonsen
og Maren Jensdatter, Leerdrup, 6. bud

1755  
Niels Pedersen
og Anna Jensdatter, Gylling. 6. bud

Simon Rasmussen og Hustrue, Gylling, 5. bud

1756  
Stephan Sørensen Foged og Hustrue, Leerdrup, 5. bud

1758  
Bodil Mickelsdatter
, Leerdrup, 6. bud
(bf. Soldat Søren Nielsen Sødrup, tjente i Leerdrup)

Peder Jensen Hyrdes hustrue Maren Christensdatter og søn Jens Pedersen, 7. bud

Rasmus Thomassen, Gylling, 3. bud

1761 
Stephan Sørensen
og Hustrue, Leerdrup, 5. bud

Jens Svendsen og Maren Rasmusdatter, Leerdrup, 6. bud

Hans Pedersen Soldat, Gylling og Hans Hustrue Anna Thomasdatter formedelst Synd mod det 5. bud

1762  
Stephan Skræders
Hustrue, Gylling, 4. og 5. bud      

Hans Povelsen og Hustrue, Gylling, 7. bud

1765  
Rasmus Mouritsen
og Hustrue, Leerdrup, 5. bud

Peder Ørting, Gylling, fuldskab og stridigheder med ”svigermoder?”

Rasmus Jensen og Maren Jespersdatter, Leerdrup, 6. bud Søren Espersen og Johanne Rasmusdatter, Søebye, 6. bud

Anna Thøgersdatter, Søbye, 6. bud
(bf. Jens Thomasen, Saxild)

1766
Hans Jørgensen og Anna Pedersdatter, Leerdrup, 6. bud

1773  
Rasmus Jensen
og Hustrue, 4. bud 

Kommentar: Er ovenstående så et bevis på et vidt udbredt skørlevned og mangel på almindelig anstændighed? Tja, det er vel svært at svare entydigt på. De mange skriftemål for overtrædelse af det 6. bud skal først og fremmest ses på baggrund af, at de så at sige altid blev udløst af, at pigerne tydeligvis var blevet gravide og dermed opdaget, så vi ser nok kun toppen af isbjerget. De alt for hyppige forekomster af, at man var kommet til at ligge baby ihjel, må ses på baggrund af armod og manglende muligheder for svangerskabsforebyggelse. Cølibat er jo aldrig for alvor slået an.