Jens Christian (Okkels) Pedersen (Ane #58)

Født: 1772 i Okkels

Forældre: Peder Erichsen (Ochels) og Sophie Christensdatter.

Faddere: Fadderne er Jens Okkels (barnets stedfarfar) og datter, Peder Ørskov og hustru i Sunds samt Bertel Smedesvend (barnets morbror). Jens Christian har to brødre og to søstre.

Viet: 11. oktober 1803 i Snejbjerg Kirke med den 5 år yngre Zidsel Dynesdatter. Brudens far, Dynes Jensen, og brudgommens bror, Erik Pedersen fra Høgild

Børn:

Død:

Jens Christian Okkels, levnedsskildring.

er født 1772 i Okkels, Rind Sogn, Hammerum Herred som søn af gårdfæster - senere selvejergårdmand - Peder Erichsen (Ochels) og hustru Sophie Christensdatter. Han bliver døbt den 13. september 1772. Janus kone i Øster Høgild bærer barnet. Fadderne er Jens Okkels (barnets stedfarfar) og datter, Peder Ørskov og hustru i Sunds samt Bertel Smedesvend (barnets morbror). Jens Christian har to brødre og to søstre.

Han overtager formelt Okkelsgård den 26. oktober 1798 efter sin far. Ved folketællingen 1801 er hans far dog stadig opført som husbond. Dette tyder på, at Jens Christian først reelt overtager gården, da han få år senere gifter sig. Okkelsgård, der på det tidspunkt endnu lå helt nede ved engene omkring Fjederholt Å, var en gård med vidtstrakte hede og mosearealer 81. Agermarken bestod af let sandjord; men den havde megen god eng, så gården på det tidspunkt vistnok var en af sognets bedste. Gården lå dengang helt nede ved engen og havde en anderledes idyllisk beliggenhed end nu.

Jens Christian bliver gift den 11. oktober 1803 i Snejbjerg Kirke med den 5 år yngre Zidsel Dynesdatter. Brudens far, Dynes Jensen, og brudgommens bror, Erik Pedersen fra Høgild, er forlovere. Jens Christian får 7 børn med Zidsel.

1805 bliver gården taxeret. Af taxationsprotocol for Hammerum Herred - November 1805 – side 168-69 fremgår:

En Gaard Ocels kaldet, som nu ejes og beboes af Jens Chr. Pedersen, og som førhen under Hoved No 194 er taxeret og forsikret for 620 Rdl. befandtes nu saaledes forandret og forbedret:

Stuehuset Sønden i Gaarden, 20 Fag, 8½ Alen dyb, Eeg under og Fyr Overtømmer, Leervægge, Straatag, indrettet til 2 Stuer, 2 Kamre, Køkken, Bryggers og Tørvehus samt Vognport med fornøden Loft, Vinduer og Døre samt en Bageovn og 2de Skorstene af raa med brændte Steen i Piberne, taxeret og forsikret for	500 Rdl.
Det østre Huus, 12 Fag, 8 Alen dyb, Eeg under og Fyr Overtømmer, Leervægge, Straa og Lyngtag, til Stald, Hakkelshuus, Karlekammer, Faaresti og Lade	120 Rdl.
Det vestre Huus 15 Fag, 9 Alen dyb, Eeg under og Fyr Overtømmer, Leervægge, Straatag, til en Stue, Køkken, Kælder, Vognskjul og Lade med fornøden Loft, Vinduer og Døre samt en Skorsten af raa med brændte sten i Piben..	180 Rdl.
Et Indsidderhuus beliggende norden for Gaarden, er uforandret	100 Rdl.
Det nordre Huus, 13 Fag, 8 Alen dyb, Eeg under og Fyr Overtømmer, Leervægge, Straa og Lyngtag, til Fæhuus, Lade og Vognskjul	160 Rdl.
Summa	1.060 Rdl.

Forsvarlig indrettet mod Ildsfare og har som meldt førhen været forsikret for 620 Rdl. Brandredskaber forefandtes.

Wesenberg	Thomas Knudsen	Peder Mølle
Const. Brand-Directeur	Taxationsmænd

1817 og 1819 er Jens Christian Okkels kirkeværge for Rind Kirke

1819 taxeres gården igen. Af taxationsprotocol for Hammerum Herred – Februar 1819 fremgår:

En Gaard som ejes og beboes af Jens Chr Pedersen som under Hoved No 194 er taxeret til, samt efter Plakaten af 13de marts 1813 reduceret til 1700 Rbd., befandtes nu efter at Stuehuset med dets bygninger er ombygget, saaledes forandret og forbedret:

Stuehuset sønden i Gaarden, 15 Fag, 10¼ Alen dyb, Eeg under og Fyr Overtømmer, Leervægge, Straa og Lyngtag, Fyrreloft over hele Huset. Fornødne Vinduer og Døre. 3de Skorstene af raa med brændte Sten i Piberne og 1 Bageovn. Indrettet til 2de Gæstekamre, Storstue, Forgang, Spiisekammer, Dagligstue, Sovekammer, Køkken, Bryggerhus og Bagestue. Taxeret og forsikret for	1.250 Rbd.	1.000 Rd.S
Det østre Huus, 14 Fag, 7 Alen dyb, Eeg under og Fyr Overtømmer, Leervægge, Straa og Lyngtag. Fyrreloft over 3 fag indretttet med fornødne Døre til Hestestald, Hakkelshus, Hølade og Faarehuus .........	250 Rbd.	200 Rd.S
Det vestre Huus, 15 Fag, 8 Alen dyb, Eeg under og Fyr Overtømmer, Leervægge, Straa og Lyngtag, indrettet med fornødne Døre og Loft, samt en Skorsten af raa med brændte Sten i Piben, til 1 stue, 1 kammer, forgang, køkken , tærskelo og kørelade	437½ Rbd.	350 Rd.S
Det nordre Huus, 18 Fag, 8 Alen dyb, Eeg under og Fyr Overtømmer, Leervægge, Straa og Lyngtag. Indrettet med fornødne Døre til Vognport, Fæehus og Hølade samt Indkøringsport	437½ Rbd.	350 Rd.S
Et Indsidderhus på Gaardens Mark norden Gaarden, 10 Fag, 7 Alen dyb, Eeg under Fyr Overtømmer, Leervægge, Straa- og Lyngtag, Fyrreloft over 4 Fag. Forresten fornøden Loft, Vinduer og Døre, 2de skorstene af raa med brændte Sten i Piberne. Indrettet til 2de Stuer, 2de Kamre, 2de Forgange, 2de Køkkener	125 Rbd.	100 Rd.S
Summa		2.000 Rd.S

Forsvarlig mod Ildsfare og som førhen meldt været forsikret for 1700 Rbd. Brandredskaber forefandtes.

Michaelsen	Peder Iversen	Knud Holt
Const. Brand-Directeur	Taxationsmænd

3. juni 1829 er Jens Christian forlover ved sin datter Sophie Jensdatters vielse med ungkarl Dynes Jensen af Elmholt.

Foruden at drive sin gård er Jens Christian tillige hosekræmmer. Han handler nemlig med uldtøj. At strikke uldtøj (navnlig strømper) til salg er Hammerum Herreds bedste indtægtskilde i de tider 82.

Jens Christian (Okkels) Pedersen kommer økonomisk set godt over de trange tider for landbruget og bliver - efter sigende - en mand med mønt på lommen. Han kan således i 1832 betale en stillingsmand for sin næstældste søn, som derved slipper for at blive soldat. Prisen var 125 rdl., og sammenlignet med hvad en gård kostede på den tid, må det betegnes som en temmelig dyr omgang.

I 1830 dør hans kone, Zidsel Dynesdatter. Efter hendes død bliver der holdt skifte. Ved skiftet, der er gengivet på side 3-61, bliver alt indboet registreret og vurderet. Gårdens besætning er 2 heste, 7 køer, 8 ungnød 83 og stude, 27 får og 1 galt. Gården vurderes til 800 rdlr. heri indbefattet et på marken nybygget hus. Gårdens hartkorn er 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb. Foruden gården med indbo og besætning m.v. har Jens Chr. Pedersen forskellige tilgodehavender, nogle med, andre uden obligation, bl.a. har han 760 rigsdaler sølv tilgode hos sin svoger Jens (Kølbæk) Dinesen 84 fra Over Amtrup og 300 rigsdaler sølv hos sin svoger Christen Poulsen 85 i Fjederholt. Skiftet er underskrevet med egen hånd:

Året efter Zidsels død gifter Jens Christian sig 2. gang den 5. april 1831 i Rind Kirke med den 55 årige enke Maren Madsdatter (« ca. 1776 i Brande Sogn † 5. september 1856 i Okkels 86) fra Gammel Siig i Rind Sogn. Gårdmand Jens Dynesen i Elmholt og Christen Jensen i Siig er forlovere. Jens Christians barnebarn, Jens Christian (Dynes søn), fortæller, at hun blev kaldt Ma'rn Ma'ster. Når han som dreng kom på besøg i Okkels, trak hun den øverste dragkisteskuffe ud og tog kridthuset frem, og da vidste drengen, at der ville vanke en fire- eller måske en otteskilling.

Den 6. oktober 1832 må Jens Christian hente læge. Hans svigerdatter Christiane gift med Dynes Jensen i Fjederholt skal føde, og jordemoderen er hentet til gården fra Brande. Men da jordemoderen har undersøgt Christiane, erklærer hun, at man må have bud efter en læge, for det bliver en vanskelig fødsel. Det er imidlertid lettere sagt end gjort, for der er hverken læge i Brande eller i Herning! Om aftenen kører Jens Christian derfor, alt hvad remmer og tøj kan holde, af sted til Ringkøbing efter en læge. 11½ time efter er han tilbage med lægen, som hjælper barnet, Jens Christian Dinesen, til verden.

Ved folketællingen den 18. februar 1834 bor de 4 yngste børn (15-20 år) - der iblandt Jens Jensen - fortsat hjemme hos deres far og stedmor.

1834 dør hans søn, Peder (Okkels) Jensen af Lundgaard i Gjellerup Sogn. Jens Christian Pedersen af Okkels er den 3. juli 1834 værge for de efterladte børn - Sidsel (4 år), Lars (2 år) og den ufødte Peder - ved skiftet efter afdøde.

Jens Christian (Okkels) Pedersen dør 64 år gammel den 28. februar 1836 i Okkels af plettyfus. Begravelsen sker den 7. marts. Tre uger forinden var hans datter, Maren (20 år), død af den samme sygdom. Året før døde Marens tvillingebror, Niels, 20 år gammel, og i 1834 døde den ældste søn, Peder, af tæring 87. Skiftet efter Jens Christian afholdes den 29. februar 1836:

Til stede var enken Maren Madsdatter med hendes lavværge Erik Pedersen af Øster Høgild og sønnen Dynes Jensen af Fjederholt, som er myndig, og den mindreårige søn Lars Jensen, der har gården, samt datteren Sofies mand, Dynes Jensen af Lille Langelund. For den umyndige søn Jens Jensen såvel som for afdøde søn Peder Jensens børn blev Dynes Jensen i Fjederholt formynder. Sønnen Niels Jensen var død den 2. november 1835 af sprinkler 88.
Gårdens besætning var 2 heste, 2 stude, 8 køer, 7 ungnød og stude, 30 får og 1 svin. Gården med dens hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 alb. med tiender efter skøde af 26. oktober 1802 og 8. august 1811 blev ansat til 800 rigsdaler. Der var de samme tilgodehavender, som da Zidsel Dynesdatter var død.

Den 7. marts 1836 er der atter skiftehandling, hvor det oplyses:

at der ingen børn var i ægteskabet med enken Maren Madsdatter, men arvingerne var den afdødes børn af første ægteskab: Dynes Jensen - Fjederholdt, Lars 23 år, Jens 17 år, 1 datter Sofie gift med Dynes Jensen - Lille Langelund og afdøde søn Peder Jensens børn: Lars 3 år, Peder 1 år og Sidsel 4 år.
Gården med løsøre og besætning blev ansat til 1430 rdlr. Der blev til deling mellem enken Maren Madsdatter og afdødes børn 1764 rdlr., hvoraf enkens boeslod var 882 rdlr. og børnenes ligeså. Enken ønskede, at afdøde Peder Jensens børn skal dele 300 rdlr., så hver af sønnerne Lars og Peder får 120 rdlr. og datteren Sidsel 60 rdlr.

Sølvbægeret

Sønnen Lars (Okkels) Jensen arver fødegården, som ved matrikuleringen 1844 fik matr. nr. 1a med nyt hartkorn 2 tdr. 6 skp. 2½ alb. For sit arbejde med engvanding modtager han 1846 Det kongelige Landhusholdningsselskabs sølvbæger 89. Hans nevø, Lars Martinus Okkels Jensen, arver senere dette bæger 90.1857 sælger Lars gården til Jens Christian Møller og bliver dermed den sidste Okkels i Okkelsgård. I stedet køber han den 17. februar 1858 en gård i Birk, Gjellerup Sogn. Det drejer sig om afdøde Peder Jepsens 91 ejendom matr. nr. 7 i Birk og matr. nr. 31 i Gjellerup By i alt 1 td. 6 skp. 1 fjdk. og 1½ alb. samt en part i Gjellerup Sogns konge- og kirke-, korn- og kvægtiende. Købesummen er 5000 rigsdaler rigsmønt. Ellen Olsen-Okkels (★ 1917) beretter:

Lars (Okkels) Jensen blev gift med sin kusine, Maren Jensen fra Over-Amtrup 92. Ægteskabet var barnløst, så det jordiske gods blev spredt blandt næste generation. Og der var noget at sprede. Lars (Okkels) Jensen var også strømpehandler. 1845 havde han købt 800 kg uld og havde et varelager på 800 par helstrømper, 400 par halvstrømper og 50 par vanter. Missionshuset Bethesda, der stadig ligger ved siden af rådhuset i Herning, er delvis opført for hans penge.

Lars (Okkels) Jensen har fra før 1840 til 1845 en tjenestekarl, Laust Laustsen (★ 1815 Gjellerup Sogn og † 1898 Haunstrup Hede, Snejbjerg Sogn) som 1829 og 1834 havde tjent hos Lars' bror Dynes i Fjederholt. 25. marts 1845 gifter Laust sig med pige Birthe Katrine Pedersdatter 93 (★ 18. februar 1816 i Slumstrup, Rind Sogn † 16. januar 1890 i Holt, Rind Sogn). Parrets 3. datter, der tidligt kommer i pleje hos Lars (Okkels) Jensen og hustru, bliver opkaldt efter Okkelsgården og døbt Maren Okkels Lauritsen (★ 28. januar 1850 i Holt, Rind Sogn † 16. november 1905 under et besøg i Kibæk). Plejedatteren, der for øvrigt har Madtz (Kølbeck) Pedersen (side 4-96 ) som ane, gifter sig med Jens (Overgaard) Christensen (★ 6. september 1843 Ravnholt, Bording Sogn † 23. august 1905 i Herning), og mellemnavnet Okkels bliver videregivet i deres efterslægt 94.

1866 får Lars (Okkels) Jensen og hustru endnu et plejebarn, Ane Nielsen (★ 20. oktober 1856 i Birk, Gjellerup Sogn † 5. maj 1945), da begge pigens forældre, Karen Christensdatter (★ 9. april 1822 † 1864) og Niels Jensen (★ 10. marts 1814 † 18. november 1866) er døde. Margrethe Graversdatter (side 4-60 ) er for øvrigt Ane Nielsens oldemor, og dermed er begge plejebørn beslægtet med Madtz (Kølbeck) Pedersen. I 1870’erne flytter Ane med plejeforældrene fra gården i Birk og ind i et hus i Herningsgade i Herning. 1884 bliver Ane gift med snedker Andreas Jensen (★ 7. april 1858 † 8. marts 1932), der kort før giftermålet havde startet en snedkerforretning i Skjern. Parrets næstældste søn, Laurids Marius Okkels Jensen (★ 1891 † 1980), opkalder de efter hendes plejefar, og denne søn giver mellemnavnet Okkels videre i sin efterslægt.

Kilder:

Primær kilde: Dine jyske rødder, der igen opregner følgende kilder:
Slægtsbog over slægterne Okkels og Jensen, Dansk slægtsforskning, 1951-53.
Slægtsbog, Jens Jensen Okkels, Dansk slægtsforskning, 1971 (51448 C).
Slægtsbog, Jens Christian Dinesen, Dansk slægtsforskning, 1971.
Jens Chr. Dinesen, Slægtsoptegnelser og minder, 1925.
Ellen Olsen-Okkels. Private breve.
Okkels-slægtsbogen, Niels Okkels Folkjær, 1993. Slægtsbogen er i privat eje.
Niels Okkels Folkjær, Breve dateret 8. oktober 2000, 14. november 2000 og 21. november 2000.
Jens Okkels Hansen. Taxationsprotokoller udleveret ved møde 2000-10-01
Fjederholt - en landsby og dens udmarker. Erik Overgaard. 1992.
Birgit Øskov, Brev til Ellen Olsen-Okkels, dateret 16. juli 1997.
Erik F. Rønnebechs hjemmesider.
Rind sogn syd Høgild. Erik Overgaard. 1994.
Rind Kirke – i ca. 850 år. Erik Overgaard.

Lars (Okkels) Jensens gård.
Udtegnet efter en kopi fra 1865 af det originale udskiftningskort af Bjirk Bye udi HAMMERUM-Herred,
RINGKJØBING Amt opmaalt og udskiftet i År 1790. Alle gårdene er påtegnet originalen.

Fodnoter (samme numre som "Mine jyske rødder):

På den tid var kun få procent af det samlede areal dyrket. De dyrkede arealer ligger tæt omkring gårdene. Resten af arealerne var hedeenge, ådalsenge, lynghede og flyvesandsområder. Engene i ådalen havde stor betydning som leverandør af hø, som var det vigtigste vinterfoder. Lyngheden, der var fælles, er menneskabt og vedligeholdt gennem en stadig udnyttelse; ellers vil den springe i skov. Den unge lyng blev udnyttet til fåregræsning og reservefoder om vinteren, den gamle lyng blev brugt som brændsel. Lyngtørven blev skåret af, ligeledes til brændsel og til at lægge i stalden som strøelse og for at suge ajlen. Alt sammen bidrog til at flytte næringsstoffer fra heden via møddingen til de små dyrkede marker. Ådalsengen var som nævnt den vigtigste høleverandør, fordi den blev gødet af den årlige vinteroversvømmelse og gav en relativ sikker afgrøde. Man taler om "engen som agerens moder", idet hømængden bestemte, hvor mange kreaturer man kunne have om vinteren og dermed også mængden af gødning - som igen bestemte, hvor meget ager man kunne gøde.
Flyvesandsområder kunne blive dannet efter brande, som fjernede lyngtørven og dermed blotlagde den sandede jord, så vinden kunne få fat. I det hele taget må man regne med, at lyngheden ikke har været et ensartet tæppe af lyng. Alene forbruget af lyngtørv må have været omkring ½ ha pr. gård pr. år, og da lyngen kræver tid for at etablere sig igen, må der have været store, næsten bare områder. Retur

Uldtøjet bliver opkøbt af enkelte mænd omkring i sognene. Til disse mænd kan beboerne gå hen og sælge deres uldtøj og få penge og kolonialvarer i stedet. Hosehandlere er sædvanligvis velhavende folk, og handler tillige med de dengang mere sparsomme livsfornødenheder, som kaffe, sukker (kandis), tobak og krydderier. En gang hvert år kommer de store hosekræmmere fra Sønderjylland og køber uldtøjet af hjemmekræmmerne. En sådan hosekræmmer køber gerne flere læs uldtøj sammen og lejer bønderne til at køre det enten til Kolding eller Foldingbro. I Kolding møder der andre vogne, der så fører det videre syd på til Hamborg. Retur

ungnød = ungkreatur, kvie. Retur

Zidsels halvbror. Retur

Jens' søsters mand. Retur

Død af alderdom. Begravet 12. september fra Rind Kirke. Faderens navn er ifølge kirkebogen for Rind Sogn ukendt. Retur

Tuberkulose. Retur

Plettyfus. Retur

En inskription på sølvbægeret lyder: Til den vindskibelige Jorddyrker Selvejergaardmand Lars Jensen i Okkels for Engvanding. Det Kongelige Landhusholdingsselskab 1846.Retur

Lars Martinus Okkels Jensens barnebarn Lars Martinus Okkels (« 1930) har siden arvet dette bæger. Retur

Se også side 3-38. Retur

Ved forlovelsen giver han et hovedvandsæg som fæstensgave til sin fæstemø. På bunden af hovedvandsægget er indgraveret L J S O (Lars Jens Søn Okkels) og M J D (Maren Jens Datter). Bunden kan åbnes, og hulrummet er beregnet til at anbringe en mønt til at putte i klingbeutelen. Det var en pose med en lille klokke, som sad på en lang stang, som degnen stak ind mellem kirkebænkene. Hovedvandsægget kan åbnes på midten, og her blev lagt en lille svamp med vellugtende vand. Ægget er fortsat i slægtens eje. Retur

Tipoldebarn af Søren (Hagelskjær) Lauritsen og hustru Kiersten Pedersdatter (« 1715 – omtalt i fodnoten på side 4-96 ). Retur

Niels Okkels Folkjær hører til denne plejedatters efterslægt (se ovenstående kildehenvisning). Retur