Kort redegørelse for kirkens indflydelse på familien og på unges identitet i det traditionelle samfund.
Luthers lille Katekismus fra 1529 er en central tekst, når man skal forstå kirkens betydning for familien og for opdragelsen af børn og unge. En katekismus er en håndbog, der belærer om centrale aspekter i kristendommen. Man kan kalde den en slags "pixibogsudgave" af den kristne lære. Luthers lille Katekismus indeholder Luthers fortolkning af bl.a. De ti bud, Fadervor, dåb og nadver. Formålet med den var, at alle borgere skulle tilegne sig et minimum af viden om kristendommen. Luthers hustavle er et tillæg til den lille Katekismus. Hustavlen skulle hænge i ethvert hjem for at indskærpe, hvordan de enkelte lag i samfundets hierarki skulle forholde sig til hinanden, og hvordan hierarkiet fortsætter i husstanden, idet kvinden er underlagt manden, og børnene og de unge er underlagt forældrene, som de skal ære og være ydmyge overfor. Alle normerbegrundes ved skriftsteder i Det nye Testamente. I kirken styrkede præsten samfundsordenen ved at prædike, hvordan husstanden skulle indordne sig den offentlige myndighed, og hvordan man skulle indordne sig hinanden. I hjemmet skulle faderen fortsætte opdragelsen, hvor præsten slap.
Udover at have en opdragende funktion, var unges udenadslære af katekismus en forudsætning for at få adgang til den kristne nadver, som igen var forudsætningen for en række borgerlige rettigheder som fx retten til ægteskab og overtage en fæstegård. Præsten kontrollerede, om de unge havde lært deres katekismus. De religiøse krav skærpes med pietismen knap 200 år efter Luther. Der blev således i 1736 indført obligatorisk konfirmation, og til konfirmationen hørte et eksamenspensum, der byggede på katekismus. Det var udformet af pietismens centrale figur i Danmark, teologen Erik Pontoppidan. Hvis du ikke bestod eksamen, blev du ikke konfirmeret, og uden konfirmationen var du udelukket fra centrale rettigheder, som var forudsætningen for at kunne klare sig som en respektabel voksen i samfundet.
For pietisterne var Luthers katekismus ikke længere detaljeret nok til at give præcise anvisninger for den rette livsførelse. Pontoppidans forklaring er derfor langt mere detaljeret i sine tilrettevisninger. Et eksempel er omtalen af det sjette bud: Du må ikke bedrive hor. Spørgsmål 225 lyder: "Hvad er der mere, som kan friste til Ukyskhed?" og svaret er: Ørkesløshed, liderligt Selskab, Romaner og løsagtige Elskovsbøger eller Billeder, letfærdige Lege, Dans, Skuespil og alt det, som føder Øjens-Lyst, Kjøds-Lyst og et overdaadigt Levned". (...) Indførelse af tvungen konfirmation betød, at ingen nu kunne komme til alters uden at være konfirmeret. Forordningen pålagde præsten at undervise de børn, der havde nået konfirmationsalderen, to gange om ugen i sit hjem. Hvis ikke børn og unge kunne eller ville lære det, som var normen, skulle præsten sætte ind med ekstra undervisning. (...) Efter 1741 bliver det muligt at indsætte de genstridige i tugthusets (ordforklaring) frie afdeling, hvor de blev tvangsundervist af fængselspræsten i den kristne børnelærdom, skrivning og regning. (Uddrag fra Ove Korsgaard: Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år. Gyldendal 2004)
Luthers lille Katekismus kom også til at spille en central rolle som grundlag for skolen, hvis formål i næsten 300 år først og fremmest var religiøst: "I skolerne skal børn opdrages og få sindet beredt til evangeliet, ved hvilken forberedelse den første barndom gøres skikket til sand kristelig gudsfrygt og andre dyder", som det lød i Danmarks første skolelov fra 1537. Årsagen til et udbygget skolesystem i Danmark var en konsekvens af reformationen: Alle skulle lære at læse, så de var i stand til selv at læse i bibelen. Tabellen viser, hvordan skolens formålsparagraf har ændret sig efter 1537.
| Kirkeordinansen á 1537. Danmarks første skolelov | I skolerne skal børn opdrages og få sindet beredt til evangeliet, ved hvilken forberedelse den første barndom gøres skikket til sand kristelig gudsfrygt og andre dyder. |
|---|---|
| Loven om almueskolen i 1814 | Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten. |
| Folkeskoleloven á 1933 og 1958 | Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber. Kristendomsundervisningen i Folkeskolen skal være i Overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske Lære. |
| Folkeskoleloven af 1975 | Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati. |
| Folkeskoleloven af 1993 | Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og menneskets samspil med naturen |