Retur til forsiden
Fra Vinding og Vrads sogne til "Lykkens Prøve" i Tulstrup.
Landsbyen Vinding tæt ved Bryrup ligger nu i Silkeborg Kommune. Her boede o. år 1800 Rasmus Jensen Thøgersen i Vestergaard (matr. nr. 8), nabo til Rasmus Jensen Pårup (matr. nr. 19), jf. dette udsnit fra et Google kort. - Nærmere undersøgelser af gamle matrikelkort over landsbyen viser, at Vestergaard er flyttet en lille smule pga. en ny jernbane, der nu forlængst igen er nedlagt og tjener som naturstien Tusdal. På Rasmus Thøgersens tid lå gården ud til bygaden ved siden af Rasmus Pårup.
Landsbyen Vinding lidt øst for Bryrup.
OBS: Dette og følgende Google kort er "levende"
- dvs. alle visninger virker!
Palle Kousgaard (PK) skriver om Vestergaard bl.a. :
Søren Rasmussen havde ved sin far, Rasmus Jensen Thøgersens død i 1824 overtaget fæstet på Vinding Vestergård, og i 1831 købte han gården (2-4-1-0) af konsul Secher. Faderen havde, mens han var fæster, købt nogle parceller af andre gårde, bl.a. to af Præstegården (0-6-3-21/2), og disse blev begyndelsen til ejendommen Vesterlund, som en anden søn, Jens Rasmussen Thøgersen, købte af faderen i 1819. En parcel af Vestergård (8b) blev vel i praksis dyrket sammen med Vesterlund, indtil den efter Søren Rasmussens køb af sin fæstegård kunne skilles officielt fra. Efter dette frasalg blev Vestergård ved den ny matrikel opskrevet til 3-6-0-21/2 td. htk.
Og om Damgaard:
Damgården var en af de tidlige selvejergårde, og den er en de få gårde, der ligger, hvor den hele tiden har ligget. Rasmus Jensen Porup, som ejede gården ved udskiftningen, solgte den i 1813 til sønnen, Søren Rasmussen Porup. Den var på (2-3-2-2½), og i 1827 købtes Damgården af Henrik Anton Kragh. Han var søn af landmåler Kragh og gift med Maren Jensdatter. De havde gården til 1862, hvor han var blevet 70 år. Køber var Rasmus Zachariassen. Han frasolgte skovparten til Vedelsbo, og havde Damgården til 1900.
Naboskabet mellem de to familier gjorde det vel naturligt, at en af Rasmus Pårups døtre, Jensine Rasmusdatter (f. 1795), blev gift med den ene af Rasmus Thøgersens sønner, Jens Rasmussen Thygensen (f. 1794) med hvem hun i 1824 flyttede til Remmegården i Ikast.
En anden af Rasmus Pårups døtre, Ane Marie Rasmusdatter (f. 1783) blev gift med Niels Pedersen Gjessøe (f. 1788). - Vi plukker igen lidt fra PK:
Niels Pedersen Gjessø var født i Gjessø, hvor hans familie i flere generationer havde været fæstere under de skiftende ejere. Det var i 1788, samme år som faderen, Peder Nielsen, blev selvejer af en af øvre Gjessø Gårde, som han havde overtaget fæstet på fra sin far seks år tidligere. Niels Pedersen blev i 1814 gift i Vinding med Anne Marie Rasmusdatter, og efter et kort ophold i Tømmerby kom parret til Ll. Hjøllund Kro i 1815, hvor kroen på auktion var købt af Jens Madsen Søe fra Hampen Sø, men Gjessø blev allerede i 1817 kroejer i Ll. Hjøllund. Da han henholdsvis 31 og 34 år senere havde solgt både kro og fabrik til sine to sønner, tog han i en periode ophold hos sin ældste søn, Peder, i Nørhoved i Nørre Snede Sogn, men et par år efter flyttede han tilbage til Ansø, hvor han bosatte sig i ejendommen Ansø Skovhus, som havde været hans første ejendom i Ansø. Her kom gamle Gjessø til at bo med sin anden og 20 år yngre hustru, Dorthea Kirstine, som han overlevede, og han boede på den lille ejendom i omkring 25 år, til han vendte tilbage til Lykkensprøve, hvor han døde i 1879 i en alder af 90 år.
Lykkensprøve ses let.
Det store, lyseblå område syd for stedet er den udtørrede Ansø
Baggrunden for etableringen af Lykkensprøve var en udstykning af Ansøgård, som Ansøgårds og Ansø Mølles ejer, Frederik Møller, fik bevilling til d. 12. marts 1831. Den første del af udstykningen var en frastykning af en parcel på 42 tdr. land, som i august 1832 blev solgt til den 47-årige kromand fra Ll. Hjøllund Kro, Niels Pedersen Gjessø. Det skete kun fire måneder inden, Frederik Møller solgte Ansø Mølle, og man kunne få den tanke, at Niels Gjessø var interesseret i Ansø Mølle, for den parcel, matr. lb, han købte af Ansøgård, var delt i to adskilte grunde, hvor den ene lå syd og øst for Ansø Mølle, mens den anden var den nordligste og inderste del af Blæsbjerg vest for søen Ansø.
...
Niels Gjessø begyndte aktiviteten på sin nyerhvervede ejendom med stampemøllen på Skærbæk Mølle, der stampede vadmel med 4 køller og 2 trug. Der kunne stampes 100 alen ad gangen i hvert trug, og døgnproduktionen på 200 alen i døgnet kunne indbringe 3 rdl., da prisen var 1½ skilling pr. alen. Så meget var der næppe kunder til, for så ville produktionen have oversteget Krude Mølles produktion, som netop var den største i Skanderborg Amt.
I 1842 etablerede Gjessø et maskinuldspinderi nedstrøms Skærbæk Mølle. Det kom meget malende til at hedde Lykkensprøve, sikkert inspireret af, at sønnen Rasmus havde været på Lykkenssæde ved Brahetrolleborg. Det Kongelige Commerce Kollegium havde i begyndelsen af 1790'erne købt Lykkenssæde for at oprette en skole for høravl. Initiativtageren var Henning Schroll, som havde arbejdet med høravl i Tyskland, Holland og Flandern og senere i Skotland havde studeret de brage- og skættemøller, man brugte der. Schroll blev støttet af finansministeren, grev Ernst Schimmelmann, og af den meget fremsynede greve på Brahetrolleborg, Johan Ludvig Reventlow. De unge fik ligefrem løn under oplæringen, der varede i 4 år eller længere, og efter fuldendt studium fik de ifølge resolution af 5. marts 1800 hver 100 rdl. til anskaffelse af redskaber og sædefrø. De ville få 20-30 rdl. yderligere, hvis de opdyrkede 1 td. land efter den lærte metode. Hvis de fortsatte dyrkningen, kunne de desuden få fritagelse for militærtjeneste kunne uden tvivl dyrkes hør på Niels Gjessøs ejendom, men det tyder ikke på, at Rasmus benyttedes sig af regeringens tilbud, for det blev i stedet til et uldspinderi ved Ansø, hvor både Skærbæk Stampemølle og spinderiet blev drevet af vandet fra Skærbækken. Ifølge amtmand Schythe gjaldt det dog ikke selve spindemaskinerne. Niels Gjessø var forholdsvis tidligt ude med et spinderi, for det var først fra omkring 1860'erne, at spindemaskinerne for alvor kom til Midtjylland. Ved Skjern Å i Skarrild havde en af ejerne af et handelshus i Hamborg, Nis Clason, i 1840 oprettet Clasonsborg, hvor der udover uldspinderi var valkeri og farveri, og stedet kaldtes klædefabrik i 1846.
...
Fabrikken var ikke selvstændigt nævnt ved folketællingen i 1845, for på den tid var der ikke beboelse ved spinderiet. Men det var der i Ll. Hjøllund, hvor husbond og enkemand, Niels Pedersen Gjessø, var tituleret kroejer og fabrikant. Her boede desuden fire af Niels Gjessøs voksne børn, Maren, Peder, Rasmus, Niels og en plejedatter, samt med bemærkningen „arbejder på fabrikken" 26-årige Søren Pedersen og 20-årige Mette Marie Lauridsen. Foruden andre tjenestefolk, som formentlig arbejdede på kroen eller begge steder, var der ved to trettenårige børn, en pige og en dreng, anført, at de arbejdede på fabrikken. Folketællingen havde ikke andre i Vrads og Them sogne, der syntes at være fuldtidsbeskæftigede på fabrikken, udover måske syersken Hanne Jensdatter i Kolkærhus.
Ved folketællingen i 1850 var Lykkensprøve blevet til såvel gård som fabrik, og den samlede ejendom havde da også et hartkorn efter den ny matrikel fra 1844 på 1-6-3-3/4 tdr., hvilket var en normal størrelse på egnen. Enkemand Niels Gjessø var på det tidspunkt selv flyttet til Lykkensprøve sammen med sin husbestyrerinde og sønnen Niels Nielsen Gjessø.
...
I 1851 solgte Niels Pedersen Gjessø Lykkensprøve med Sillerup Mølles og Skærbæk Mølles jord samt Kolkær til sønnen Niels Nielsen Gjessø, men parcellen på Blæsbjerg, som havde matrikelnummer Ansøgård og Mølle 1 d, var ikke omfattet af handelen. Det var den heller ikke, da en anden søn, Rasmus Peder Nielsen Gjessø, tre år tidligere havde købt Ll. Hjøllund Kro af faderen. Da L1. Hjøllund Kro solgtes til Staten i 1886 for at blive en del af Gludsted Plantage, var ejendommens andel af Blæsbjerg og den udtørrede Ansø imidlertid med, og det sandsynligste er, at gamle Gjessø har beholdt Blæsbjerg og inden sin død i 1879 har overdraget den til sit barnebarn, Anne Marie Rasmussen, og hendes mand, Peder Johansen Søby. Parret overtog i 1870 kroen efter hendes far. Gamle Gjessø havde - i hvert fald i en periode - haft en god økonomi og virkede i mange tilfælde som pengeudlåner, men ved hans død noteredes det, at han var ubemidlet.
Niels Thygesen (Gjesse) (1834-1912) fra Remmegården er gift med Mette Marie Jensen fra Knudsgaard i Tustrup. I 1873 dør Jens Nielsen i Knudsgaard og hans eneste barn, Mette Marie, arver selvsagt gården. Niels Jensen Thygesen (Gjesse) udstykker omgående hedelodden i Østermosen fra Knudsgaard og bygger allerede samme år gården "Lykkens Prøve" på matr. nr. 13e. - Hans søster Anne Kjerstine Jensdatter er gift med Niels Pedersen Gjessøs søn, Rasmus Peder Nielsen Gjessø, og hans mor, Jensine Rasmusdatter er søster til Niels Pedersen Gjessøs kone, Ane Marie Rasmusdatter. Der er således meget tætte familiære bånd mellem de to familier. Dette er begrundelsen for min antagelse om, at "Lykkens Prøve" i Tulstrup er opkaldt efter Lykkensprøve ved Ansø.
Tilføjelse jan. 2019: En sam- og nylæsning af Alice's Persondata med Palle Kousgaards bøger om Vinding og Vrads sogne i "Mennesker og Landskab" og mere detaljeret i "Vandmøllerne ved Salten Å" samt Bernhard Larsens "Ikast sogn", side 232-233, danner tilsammen de fleste af puslespillets brikker, som yderligere underbygger oprindelsen til "Lykkens Prøve" i Tulstrup. - Sjovt nok afdækkes også fælles aner i min og Thygesen-og Gjesse-slægten, nemlig via Mette Marie Jensen fra Knudsgaard, idet hun er barnebarn af Niels Jensen fra Ø. Siggaard, der er min 2xtipoldefar...
Det er imidlertid også interessant at efterspore hovedtrækkene af ejendomshistorien i forløberen for tingbøgerne, nemlig det såkaldte realregister, der sammen med matrikelnumrene blev indført med matriklen af 1844. Matrikelnumrene føres sognevis og efter flere ejerlav i hvert sogn.
I artiklen om Siggaard efterlod kirkebøger og folketællinger samt Bernhard Larsen (”Ikast sogn”) mig med en del åbne spørgsmål om Siggaard-familierne og deres ejendomme efter udstykninger og udflytninger fra Ø. Siggaard. Disse spørgsmål vil forhåbentligt blive besvaret efter kommende besøg på Landsarkivet.
Man skulle jo så synes, det ville være meget nemmere mht. "Lykkens Prøve", der dukker frem fra Østermosen i Tulstrup så sent som i 1873. - Det troede jeg i det mindste, da jeg drog til Landsarkivet i Viborg i foråret 2010. Helt ukyndig, som jeg var, blev jeg imidlertid noget overrasket over, hvor besværligt og tidsrøvende det var at finde rundt i og mellem mikrofilmrullerne med ejendommene. Så blev det sommer, der (slægtsforskningmæssigt) kom til at strække sig til langt hen på efteråret. I forbindelse med nærværende bestræbelser på at få nedfældet et nogenlunde dækkende billede af Kærshovedgaard og forviklingen med Thygesen Gjesse-familien kom emnet imidlertid igen op til overfladen.
Jeg har derfor gennemtrawlet ”Tinglyste dokumenter” på www.hammerum-herred.dk, som MÅTTE kunne afdække udstykningerne fra Knudsgaard, matr. nr. 13 i Tulstrup. Jamen for pokker, man kan vel ikke udstykke en ejendom, uden at det bliver tinglyst? - Allerede her skinner det vist igennem, at det (endnu) ikke helt er lykkedes for mig…
Lige et indskud: Da jeg var hos tandlægen i Ikast i november 2011, lagde jeg lidt ekstra tid ind til et besøg på lokalhistorisk arkiv sammesteds, hvilket viste sig såre nyttigt, idet arkivet nu har en lille mappe med genpart af 1844-matriklen - som jeg affotograferede udvalgte sider fra.
Jeg har ligeledes gennemgået kopierne af de realregistre, som jeg med så stort besvær hjembragte fra Viborg, og har nu samlet, hvad jeg har om Knudsgaards udstykning omkring 1873 og det videre forløb.
Lad os begynde med 1844-matriklen, jf. fotokopien af matriklen. Den er nemlig helt utvetydig: Knudsgaard ER på dette tidspunkt matr. nr. 13 i Tulstrup. Punktum!
Næste dokument, jf. nedenfor, fra ”Tinglyste dokumenter” (registraturen) er også prisværdig klar: Via konen (Mette Marie Jensen, Mikkel Nielsen i Siggaards niece) arver Niels Gjesse i Remmegaard i 1873 Knudsgaard. Det er selvsamme år, da Lykkens Prøve opstår som ejendom, idet Niels Gjesse udstykker/udskiller Knudsgaards hedelod i Østermosen, hvoraf han senere igen udskiller Østermosegaard. Senere køber han Holdgaardstoft, en gammel gård, der er nabo til hedelodden. - Han/Remmegaarden havde nu tre gårde i Tulstrup. (Det er lige præcis her ret irriterende, at jeg ikke har kunnet finde tinglysningen af Niels Gjesses adkomst til hedelodden.)
Lad os se lidt nærmere på kopierne af realregistrene for matr. nr. 13, hjembragt fra Landsarkivet Viborg, dvs. lad os starte med Knudsgaard. Dens oprindelige fine og rene matrikelnummer er her ikke længere 13, men 13a og 13b, plus parceller af samme, nemlig hhv. 13o og 13p og 13q og 13r, så vidt jeg kan tyde kopien. Første adkomst er så sent som i 1882, dvs. længe efter at "Lykkens Prøve" er udskilt. Spørgsmål: Hvor er 13e, 13g og 13n blevet af - bare for at nævne nogle? Jeg må med andre ord have overset et realregister for 13 (uden små bogstaver), hvoraf udstykningen fremgår.
Næste registerblad er matr. nr. 13e og 13g. Djævelen ligger som bekendt i detaljen: Ejeren af Knudsgaard, Jens Nielsen, dør den 23/1 1873, og Niels Gjesse får tinglyst adkomst på 13e og 13g den 25/1 1873. - Sorgen over svigerfars død har tilsyneladende ikke overvældet Niels Gjesse helt... Jeg har altid (nå ja, i hvert fald det sidste års tid) troet, at Østermosegaard blev udstykket fra Lykkens Prøve. Registerbladet kan (?) kun læses således, at der helt fra starten i januar 1873 var tale om to parceller under sammen ejer (Niels Gjesse) - og de omfattes derfor af samme realregisterblad. Den 27/4 1885 skødes både 13e (Lykkens Prøve) og 13g (Østermosegaard) til Søren Gjesse, hvorefter 13e (Lykkens Prøve) sammen med 11n overføres til eget/nyt registerblad.
Næste registerblad er matr. nr. 11n og 13e, hvor det jo især er sidstnævnte, der har min særlige opmærksomhed. Men også her må 13e lide den tort at blive solgt fra, idet Søren Gjesse i 1917 sælger til en ejendomshandler (Johs. Poulsen, Herning).
Næste registerblad er matr. nr. 13e, som nu ENDELIG er kommet til ære og værdighed, og hvor skøderne kan følges frem til og med Frederik Thomsen, som min far købte gården af.
Gamle (sogne-) matrikelkort på Nettet har gjort det muligt at vise, hvilke arealer de pågældende matrikelnumre dækker:
Knudsgaards oprindelige hedelod i Østermosen kan ses her. Farvelægningen er gjort delvis transparent, så matrikelnumre og matrikelskel fra senere udstykninger kan ses. I grove træk dækker dette areal "Æ merlgrav", mit barndomshjem Lykkens Prøve, vores nabo Magnus Gjesse og Østermosegaard.
I denne udgave af samme kortudsnit er gårdenes udstrækninger og ejerforhold, her inklusive Holdgårdstoft, vist med forskellige delvist transparente farver. Kortet er gældende år 1960. - De indviede vil let kunne identificere de pågældende gårde. I perioden fra omkring 1900 og frem til 1918, hvor 13e sælges fra, sad Thygesen Gjesse-familien på hele dette område.
(OBS vedr. genparterne af realregistrene: De fleste moderne browsere zoomer ind på billederne blot ved at klikke på dem.)
Niels Gjesse videresolgte for øvrigt "selve" Knudsgaard allerede i april 1874 for 3.000 rd.
Men tilbage står altså:
- udmatrikuleringen af 13 i a, b, e og g med videre, dvs.
- finde realregisterblad på 13, hvor udmatrikuleringerne af ovennævnte må fremgå (Landsarkivet)
- finde tinglysningen af Niels Gjesses adkomst til heddelodden (Må blive LAV via henvisningen (27-388).