Mors morfar, hedeopdyrker og veteran fra krigen i 1864. Niels Dinesen er udgangspunktet for Eriks Serups slægtsbog "Slægten Dinesen fra Østergaard i Søby", hvortil der henvises. Nedenstående overlapper i et vist omfang morbror Eriks slægstbog, der er meget værdsat.
Født: Den 6. september 1840 i Søby, Rind sogn. Døbt den 18. oktober.
Forældre: Dines Jensen (Elmholt) og Sophie Jensdatter (Okkels).
Faddere: Kone Maren Jensdatter og hendes Mand Lars Jensen af Okkels.?karl Morten Nielsen af Gjellerup og Pige Inger Marcusdatter af Søebye. (AO, Rind sogn kirkebog 1827-1843, ny udgave, opslag 25). - Maren Jensdatter er søster til moderen og Lars Jensen er bror til faderen.
Død i Søby, Rind sogn, den 14 september 1913, 73 år gammel. Begravet i Kølkær i familiegravsted.
Gift med Ane Marie Eriksen (25/2 1837 - 30/3 1898) den 20. november 1868 i Rind kirke. Bruden er 31, gommen er 28 år gammel.
Børn:
Dines (15/9 1869 - 14/1 1946). Overtog Østergaard i Søby.
Gift i 1908 med Margrethe Pedersen (1870 - 1935).
Børn:
Marie, f. 1908, gm. Thorvald Feldbak.
Niels Marinus, f. 1910, gm. Karen Nielsen. De overtog Søby Østergaard i 1938.
Sofie (16/1 1871 - 9/5 1960). Gift i 1906 med Anton Serup. Min mormor.
Børn:
Kristian, f. 1907, gm. Nicoline.
Erik Harald, f. 1909, gm. Else Karen Nielsen, forfatter til "Slægten Dinesen fra Østergaard i Søby".
Sigrid Marie, f. 1912, gm. Viggo Johansen. Mine forældre.
Erik Harald (20/9 1872 - 10/1 1885). Se omtale i Sofie Serups erindringer.
Augustinus (17/11 1874 - 15/11 1968). Gift i 1906 med kusinen Sofie Dinesen.
Børn:
Elmholt, f. 1909. gm. Karla Pedersen. De overtog i 1939 gården i Lind efter Sofie og August.
Marie, f. 1914, gm. Aksel Høy. De flyttede til Århus i 1941.
Larsine Marie (2/5 1876 - 9/6 1905). Se omtale i Sofie Serups erindringer.
Søren Peder (17/8 1878 - 5/7 1934). Flyttede til Fyn, først til Verninge, senere til Langsted. Gift i 1909 med Ane Madsen. Se også Mors Sviptur til Fyn.
Børn:
Anna Margrethe, f. 1911, gm. Anker Dalager. Kalundborg.
Valborg Marie, f. 1913, gm. Karl Johan Hendriksen. Odense.
Ane Marie og Niels Dinesen. Billedet var temmelig ridset og efterfølgende restaureret efter bedste evne.
Det var åbenbart ganske højtideligt at blive fotograferet i hine tider.
Niels Dinesen solgte den gård, han havde overtaget efter sin far, Dines Jensern, og købte i stedet Søby Østergård ved følgende skøde:
Skjøde
Underskrevne Jens Pallesen Jensen tilstaar og herved vitterliggjør at have solgt, ligesom jeg herved
skjøder og aldeles overdrager til Niels Dynesen i Søby, Rind Sogn det mig efter Skjøde af 7. Januar 1874,
tinglæst 14. November s. A. tilhørende Sted i Nørre Søby, Rind Sogn, med Bygninger, disses muur og
nagelfaste Tilbehør, Stedets Jorder som ere skyldsatte saaledes:
Hartkorn Gmlskat
Matr. No 1 b af Søby - 1 Fdkr 2 3/4 Alb - 58 Sk
" " 1 l ibd - 2 " ½ " - 66 Sk
tilligemed Eiendommens Anpart, KOnge-, Kirke-, Korn- og Qvægtiende. Præstetiendevederlaget er ansat til
1 3/4 Fdkr Rug og 7/12 Fdkr Byg.
Og da nu Kjøberen Niels Dynesen har berigtiget den akkorderede Kjøbesum 1800 Kroner, skriver Et Tusinde
og Otte Hundrede Kroner, derved at han overtager og fremdeles forrenter den på Stedet hæftende Pantegjæld,
1000 Kroner, skriver Et Tusinde Kroner, og Resten contant, - saa skal den herved skjødede Eiendom med
Bygninger Jorder og Tiendeanparter, herefter tilhøre Kjøberen med alle de herligheder, Rettigheder, Pligter
og Byrder, jeg hidtil har eiet samme, efter formeldte mit Skjøde og er jeg pligtig at hjemle Kjøberen det
Solgte efter Loven. -
Skrevet i Herning den 5. April 1875
Jens Pallisen Jensen
Til Vitterlighed
T. Christensen
H. P. Rasmussen
Til "De Fattiges Kasse" i Rind har undertegnede modtaget 25 Ø hvilket herved attesteres af
Lind d. 3 Oktober 1879 J. Christian Smedegaard
Læst i Hammerum Herreds Ret 10. Oktober 1879 og indført i Protokol nr. 34, Folio 702.
Omkostninger: 20 kr. og 83 øre.
Kilde: Slægten Dinesen fra Østergaard i Søby af Erik Serup.
Billedet blev taget ved Sofie og August's sølvbryllup den 10. august 1931, givetvis ved hjemmet i Lind. Deltagerne er følgelig først og fremmest August's nærmeste familie. Det er derfor underligt, at hans bror, Søren Dinesen ikke er at se blandt deltagerne.Til gengæld er Søren Dinesens kone, Ane, og datteren, Anne Margrethe med. (Nr. 16 og 13).
Navnene på deltagerne fremgår af næste billede
Deltagerne:


Dette er et julekort (!), sendt til Sofie og Anton Serup med teksten:
"Kære svigerinde og svoger, En rigtig glædelig jul ønskes Eder alle.
Tak for sidst!
Venlig hilsen
Aug. og Sofie"
Personerne:
Siddende: Niels Dinesen
Stående: Hans bror, Peder Elmholt Dinesen (1848 - 1932). Far til Sofie Dinesen, Augusts kone, som dermed også er hans kusine.
Den lille dreng: Elmholt Dinesen (1909 - 1998), søn af August, barnebarn til de to brødre.
At dømme efter Elmholts alder må billedet være fra o. 1911-12 og taget samme sted som det meget senere sølvbryllupsbillede.

Niels Dinesen er som tidligere nævnt veteran fra slaget ved Dybbøl i 1864, og ifølge Mor kæmpede han under løjtnant Ancher i skanse II. Ancher kæmpede så tappert, at prøjserne rejste en mindesten for ham, hvilket må være ret uhørt.
Det er et selvstændigt projekt at få Niels Dinesens militære tilhørsforhold verificeret. -
Linket viser en kopi af hans ansøgning om fortjenstmedaljen; det fremgår bl.a., at han var tjenstgørende i 8. regiments 4. kompagni med soldaternummer 360. Dokumentet er fundet og fotokopieret i Rigsarkivet af Grethe Olsen i juli 2012. En stor tak til Grethe.
En foreløbig beretning om krigsdeltagelsen findes her, men er også tilgængelig via sidens hovedmenu. - På dette grundlag kan det konstateres, at ND ikke var tilknyttet løjtnant Ancher, og at han slet ikke deltog i kampen den 18. april, idet 8. regiment var en del af infanterireserven, som under stormen på Dybbøl befandt sig på Als. Infanterireserven blev slet ikke sat ind den 18. april.
Som det fremgår af beretningen, har ND's regiment taget del i bevogtningen af Dybbøl-stillingen i perioden fra tilbagetoget fra Danevirke og indtil 18. april på lige fod med andre enheder fra hæren og i den forbindelse været involveret i træfninger, hvoraf én (17. marts) undviklede sig til en egentlig kamp med mange faldne i regimentet, herunder regimentschefen.
Erik Serup skriver følgende om Niels Dinesen i "Slægten Dinesen fra Østergaard i Søby":
Niels Dinesen født i mellemSøbygård 6/9 1840, overtog denne gård efter sin far Dines Jensen 24/7 1869, men solgte den igen 1875, og overtog knap 100 tdr. land i Voulund (det var Søby Østergård), der var kun opdyrket ca. 1½ tdr. land resten var hede.
Sammen med sin kone og børn fik han opdyrket det store hedeareal og fik bygget en 4 længet gård. Niels Dinesen var gift med Ane Marie Eriksen fra Harrild i Brande sogn og i ægteskabet var der 6 børn, som bliver nævnt på efterfølgende sider i denne bog. Niels Dinesen var med i krigen 1864, men slap heldigt fra det. Ane og Niels Dinesen fik tilkendt Det kgl. danske landshusholdningssølvbæger for landboflid.
Den ældste søn, Dines Dinesen, overtog gården 21/11 1901, men Niels Dinesen blev boende på gården til sin død 1913. Ane Marie og Niels Dinesen ligger begravet på Kølkær kirkegård.
Østergaard er gået videre i slægten: I 1938 Fra Dines Dinesen (1868-1946) til sønnen Niels Marinus Dinesen (1910-1999), som i 1978 overdrog den til sønnen Knud Dinesen (1953 -).
For sin hedeopdyrkning blev Niels Dinesen i 1907 præmieret med Det kongelige danske Landhusholdningsselskab's alm. sølvbæger. Begrundelsen og omtalen lyder således:
Husmand Niels Dinesen,
Søby, Rind sogn – Alm. Bæger 1907.
Med en kapital på 2.000 kr. købte Niels Dinesen i 1875 en ejendom til 4.000 kr. Der hørte til den 95 tønder land. I 1875 var kun 1½ tønder land opdyrket, det øvrige henlå som hede. Besætningen bestod af 1 ko og 2 stude. Med flid og udholdenhed tog Niels Dinesen fat på opdyrkning i forbindelse med mergling og afvanding, og han var i 1906 nået til at have 70 tønder land under plov. Mergellejet lå så langt borte, at der kun kunne køres fire læs om dagen. Og ”Mergelfangsten var besværlig, idet der var 10 Fod Overjord og meget Vand i Bunden. Gaarden er bygget op, og Besætningen bestaar af 1 Tyr, 11 Køer, 2 Arbejdsheste, 7 Ungkreaturer og 4 Faar; der leveres til Slagteriet aarlig 16 Svin, og der holdes 2 Følhopper”. Gården havde nu fire længer gode bygninger. ”Ejendommen, der er takseret til 16.000 Kr., ejes gældfrit. Familien er vel anset og Børnene ere dygtige og vel oplærte”.
Kilde: "De viste vejen". Det kongelige danske Landhusholdningsselskab, side 194.
Slutnote: Niels Dinesen er fætter til den kendte Jens Christian Dinesen (1832- 1933!). Hans far, Dynes (Fjederholt) Jensen, er bror til Sophie Jensdatter. Han skrev i en høj alder "Slægtsoptegnelser og minder", trykt i Hardsyssel årbog 1925. - Han kan meget vel have være soldaterkammerat til Niels Dinesen i 1864. En søster til Jens. Chr. Dinesen og dermed kusine til Niels Dinesen, Inger Dinesen, er bedstemor til Erik Overgaard, en ivrig slægtsforsker og forfatter til flere lokalhistoriske bøger.