Det begyndte efter min fars død i november 1997.
Hjemme i Okkels ved Kollund blev han aldrig kaldt andet end Viggo Riis, selv om han jo var døbt Viggo Skou (Johansen). Han vidste, at hans far ligeledes blev kaldt Riis - og så fremdeles i mandslinien, men ikke hvorfor. Hans far, altså min farfar, var død længe før jeg blev født, men ham omtalte han aldrig, så jeg vidste derfor intet om den gren af familien, hvorfra vi har vort mellem- og efternavn.
Mor, derimod, var langt mere slægtsbevidst, og hun delte gerne ud af sin viden. Slægten blev faktisk et uudtømmeligt og hyggeligt samtaleemne mellem hende og mig i de sidste år af hendes liv. Hun havde desuden været god til at gemme billeder, papirer og optegnelser, som jeg heldigvis fik bjerget fra boet efter hende. Men vore mange samtaler bragte ikke rigtig noget nyt om Riis-navnets oprindelse, og efter hendes død i december 2000 gik det med slægten en tid lang lidt i glemmebogen. Men hun havde dog alligevel givet mig få men vigtige informationer om fars familie, f.eks. at fars farfar havde været murer og boet i Hammerum.
Via Gjellerup kirkes kontor fik jeg med disse oplysninger fat i en ende, som via kirkebøger og folketællinger bragte mig tilbage til midt i 1700-tallet, på spindesiden endnu længere. I perioden fra Fars død i 1997 og Mors i år 2000 brugte jeg en pæn del af min sparsomme fritid på dette gravearbejde og fik samlet ganske meget materiale sammen. Selve processen var spændende og ganske hyggelig, idet den gav en masse kontakt til den ældre del af slægten, der altid gerne bidrager med alt det, de kan - og det er ofte meget. Jeg fik desuden kontakt til nogle lokalhistorisk interesserede og hjlæpsomme mennesker i Silkeborg, som jeg i virkeligheden skylder næsten alt mht. opklaringen af, hvorfor jeg hedder Riis Johansen. Tak, Inger Munk!.
Der er mange praktiske udfordringer forbundet med slægtsforskning: Man kan ofte ikke selv læse de gamle kilder (Gotiske kragetræer osv.), og man bliver begravet i umådelige mængder af papirer og billeder, som man nærmest skal være uddannet bibliotekar for at kunne styre. En del af den tid, jeg IKKE har brugt på slægtsforskning siden år 2000, er imidlertid blevet brugt på at lave hjemmesider, så løsningen på mit problem med at skabe et overblik lå derfor snublende nær: En hjemmeside med uendelige muligheder for at udbygge, tilføje og klikke sig frem og tilbage, såkaldt hypertekst.
Slægts-hjemmesiden har siden udviklet sig til langt mere end spørgsmålet om oprindelsen til Riis-navnet. Det har derfor været nødvendigt at omarbejde og nyordne materialet. Undervejs i dette forløb viste det sig bl.a. umuligt, eller i det mindste uhensigtsmæssigt, at hægte alle artikler på det grafiske anetræ. Ydermere er der i de mellemliggende år er der sket en revolution inden for de medier, som folk bruger til at gå på Internettet med.
Hjemmesiden er imidlertid udarbejdet, inden smartphones og tablets overhalede PC'erne som de primære adgange til Internettet, og den var derfor ikke velegnet til disse medier... Jeg er derfor i fuld gang med at gøre den "responsive", som det hedder i fagjargon'en, dvs. at den automatisk registrerer, hvilket medie den tilgås af - og tilpasser sig hertil, således at den nu også sagtens kan læses på en mobiltelefon af smartphone typen.
I PC-versionen er hovedmenuen endt med en opbygning, som er tilstræbt tilpasset udviklingen i persondata og diverse artikler med to lodrette menubjælker: (1) En venstre side med Indledning, Anetræer og diverse artikler, og (2) en højre side med 8 indgange, nemlig én for hver oldefar/oldemor. Alle anerne er forsynet med et anenummer iht. "Det fortløbende nummersystem", hvor jeg selv som proband har #1, og hvor oldeforældrene har de otte numre fra #8 til og med #15. Alle mænd har lige og alle kvinder ulige numre, og for at antyde hovedtemaet er der tilføjet et stikord eller to. Hvert af de otte links fører til en (under-) menu og en kort eller lidt længere indledning, hvor der kort redegøres for den pågældende grens mest interessante forhold. Herfra kommer man let videre til den pågældende grens persondatasider.
I smartphone-versionen er hovedmenuen altid fuldt synlig og koncentreret i kun 5 menu-punkter, nemlig
(1) Nærværende indledning,
(2) det oprindelige (klassiske) anetræ, der følger anerne, så langt de er blevet sporet,
(3) et mere mobil-venligt anetræ (links) til og med alle oldeforældre,
(4)
Oldeforældre og
(5) Artikler.
Hvis læseren tilgår siden med en smartphone, lander man automatisk på denne version, hvis han/hun bruger en PC, kan vedkommende få versionen frem ved at gøre skærmbilledet stadig mindre, hvorefter skiftet med ét manifesterer sig!
Anetræe klassisk - herfra er der via de grafiske anetræer adgang til alle persondatasider. Det/de tjener stadig som det overordnede holdepunkt for overblikket og som nøgle (menu) til et stort antal undersider med personoplysninger mv. - som efterhånden også er forsynede med links til andre relevante sider. Eksistensen af et link er synliggjort med blå farve: Klik på blå navne åbner sider om de pågældende! - Bemærk, at de blå "<" og ">" også er links, der forbinder siderne i de grafiske anetavler. Det i hensigten efterhånden at finde så mange oplysninger om alle anerne som praktisk muligt. De fleste sider er øverste venstre hjørne forsynet med et lille hjem-ikon - dette er naturligvis et link til forsiden med hovedmenuen.
Artikler - "uanbringelige" sider med artikler, som ikke på nogen naturlig måde passer ind til en bestemt person, og som derfor ikke så nemt knyttes til en bestemt ane.
Kort om mine oldeforældre (bem. links til lidt mere omfattende omtale m.m.) -
De fire oldeforældre på Fars side:
#8 Riis - begyndelsen til det hele: Hvorfra kaldenavnet Riis? Her følges anerne på mandssiden, dvs. anenumrene 2-4-8-16 osv.
#8 Hans Johansen (Riis) er mht. erhverv en undtagelse fra reglen: Landmand, idet han var/blev murer. Tilfældigvis var han fra Serup sogn, et stednavn der nærede den fejlagtige formodning, at mors Serup-aner også skulle stamme derfra. Han flyttede mere rundt og blev gift med en pige fra et fjernt sogn langt ude i Århus amt. Altså lidt af en mønsterbryder.
#9 Sejersen - om denne vidste jeg fra starten absolut intet, bortset fra at Marie Kirstine var fra Gylling sogn, Hads herred, Århus amt. Arkiverne har løftet i det mindste noget af sløret for denne familie. Ingen af mine øvrige oldeforældre kan betegnes som bare i nærheden af at have været velstående, men Sejersen-slægten var helt givet endnu fattigere. Tilfældet - i form af en morbror, der var skolelærer i Serup sogn lidt nord for Silkeborg - ville, at hun flyttede til denne sogn, hvor hun blev gift med en ældre bror til min fars far. Han døde imidlertid meget ung, hvorefter hun giftede sig med min oldefar, #8 Hans Johansen (Riis), og levede helt til 1924, dvs. indtil min far var næsten 14 år gammel. Alligevel har han ALDRIG nogensinde omtalt hende, hans farmor, eller hendes mand, hans farfar.
#10 Smed-Hauge - vi er her i min farmors hjem i Hauge, næsten nabo til fars eget hjem i Okkels. Olderfar, Niels Christensen, kaldet Niels Smed, var hedeopdyrker som flere andre i oldeforældre-generationen. Han var imidlertid også søn af en kartoffeltysker, nemlig Anna Margaretha Bitsch. Hendes farfar, Johann Peter Bitsch, var en af kolonisterne, som brød op fra hjemmet i Pfalz i 1760.
#11 Skou - Ane Marie Pedersen (Skou) blev Niels Smeds 3. og sidste kone. Slægten Skou (kaldenavn) er stor og til dels udforsket af fars fætter Agner i Aulum, som åbenbart havde meget med denne familie at gøre. (Mangler bearbejdning).
De fire oldeforældre på Mors side:
#12 Serup - Serup slægten har fyldt meget i undersøgelserne, dels fordi dette kaldenavns oprindelse også lå/ligger hen i det dunkle og dels fordi den gamle museumsinspektør i Herning, H. P. Hansen, har skrevet om slægten i bogen "Hedebønder i tre slægtled", kapitlet "Nybyggere i Kølkær", men endelig også fordi Mor havde bevaret og videregivet en del materiale om Serup'erne. Som nybyggere på heden i Kølkær var de i flere generationer også hedeopdyrkere.
#13 Siggaard-Tulstrup - ane #13, Mette Marie Mikkelsen fra Østersiggaard i Tulstrup, viste sig at føre til et væld af opdagelser, som ikke mindst skal ses i lyset af, at mine forældre uafvidende herom i 1940 overtog gården "Lykkens Prøve" ca. 2 km fra Øster Siggaard. Der er desuden interessante forhold omkring opdykning af hede, ejendomme og udflytning hertil, jf. linksamlingen.
#14 Dinesen-Okkels - Niels Dinesen (1840-1913) var på begge forældres side af Okkels-slægten. Dette viste sig at være en stor foræring, idet Okkels- og Dinesen-slægterne har været genstand for omfattende slægtshistoriske undersøgelser. De to slægter er i øvrigt i høj grad - (undskyld!) beslægtede. Flere af dem hedeopdyrkere. Okkels-slægten rummer et eksempel på noget så overraskende og vel også usædvanligt som meget velhavende hedebønder, jf. skiftet efter Zidsel Dynesdatter i 1830.
#15 Eriksen-Harrild - Ane Marie Eriksen var fra Harrild. Men Harrild-området ligger i et grænseområde af flere sammenløbende sogne, herreder og amter, så jeg havde ikke rigtig styr på, hvilken af gårdene, der var tale om. Det viste sig at være Harrildgaard i Brande sogn i det aller nordligste af sognet ind mod Holtum Å. Også her havde jeg det held at kunne øse af lokalhistorisk materiale tilvejebragt af særdeles kyndige slægtsforskere. Eriksen-slægten residere på Harrildgaard i mange slægtled; ældste søn og ny ejer hed gennem generationer Erik Eriksen, således også Anne Marie Eriksens far.
Oldeforældrene synes (i det mindste i mit tilfælde) at være et godt snit i slægtshistorien: De er tilstrækkelig tæt på til, at der i de fleste tilfælde er adgang til mange og troværdige oplysninger, men de er også fjerne nok til, at jeg ikke har mødt nogen af dem personligt og stort set heller ikke har hørt fortællinger om dem - til trods for at de jo var mine forældres bedsteforældre. Links til lidt fyldigere omtale her.
Bemærkning til oldeforældrenes slægtsnavne:
De er alle fra den sidste generation, hvor deres efternavn er dannet af deres fædres fornavn; f.eks. hed #8 Hans Johansen's far Johan Hansen (#16). Dvs. at jeg hedder Johansen til efternavn, fordi min tipoldefar i mandslinjen hed Johan til fornavn... De er i øvrigt alle født næsten samtidigt, nemlig i perioden 1837-1847. Reglerne for efternavne er fastsat i love og forordninger og har dermed deres egen historie. Danmarks befolkning bestod langt op i tiden altovervejende af bønder, der i høj grad hed det samme: Niels, Jens, Christen, Peder, Hans var de almindeligste drengenavne, mens Ane, Maren, Kirsten og Mette var de foretrukne pigenavne. Opkaldstraditionerne medførte så igen, at disse navne blev genbrugt i mange generationer. O. år 1900 var der derfor en uforholdsmæssig stor del af befolkningen, der havde de samme efternavne - selv om de ikke var i familie, og det gav selvsagt praktiske problemer, som igen medførte udstakt brug af kaldenavne med oprindelse i lokalitet, erhverv eller noget helt tredje (Riis, Smed, Skou osv.)
Så langt det har været muligt for mig at spore mine aner, stammer de - med en enkelt undtagelse - alle fra det mellemste Jylland. Dette er anskueliggjort på nedenstående Google kort med markører, hvoraf de fleste klumper sig sammen lige i hjertet af Midtjylland, ikke langt fra Herning-Ikast-Silkeborg. Samtlige aner og steder er af praktiske grunde ikke medtaget.